Sankt Annæ Gymnasium indleder undersøgelse af krænkelser

Henvendelser fra tidligere elever fører til advokatundersøgelse om mulige krænkelser i skolens pigekor.

Sankt Annæ Gymnasium i København indleder en undersøgelse om krænkelser i skolens kor.

Det skriver skolens rektor Anette Holst i et brev til elever, forældre og ansatte.

Undersøgelsen indledes på baggrund af "et antal" henvendelser fra tidligere elever, der har oplevet en kultur med et grænseoverskridende og seksualiseret miljø.

Der nævnes eksempler på seksuelt krænkende adfærd og upassende relationer, skriver skolen.

Sankt Annæ Gymnasium har derfor valgt at iværksætte en ekstern advokatundersøgelse sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Opfordrer elever til at henvende sig

De henvendelser, skolen har modtaget, ligger 20-30 år tilbage i tiden. Men ledelsen opfordrer elever med oplevelser eller kendskab til eksempler på krænkende adfærd til at henvende sig.

Desuden vil man sætte en proces i gang med retningslinjer og initiativer, som skal sikre et krænkelsesfrit miljø.

Den seneste tid har en række medier beskrevet lignende forhold i DR Pigekoret rettet mod dengang mindreårige piger.

Også Danmarks Radio har indledt en ekstern advokatundersøgelse af mulig grænseoverskridende adfærd i DR Pigekoret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik