Lattergas skal på listen over forbudte stoffer i trafikken.
Sådan lyder udmeldingen fra Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, efter at retssagen mod en 21-årig mand, der er tiltalt for at have påkørt og dræbt en femårig pige efter indtagelse af lattergas, blev indledt mandag.
Politiet mener, at lattergas var særligt afgørende for, at den 21-årige var ude af stand til at føre bilen på en betryggende måde.
Som lovgivningen er i dag, er det dog svært at bevise – både fordi den farlige gas ikke står listet som et ulovligt stof bag rattet, men også fordi det kun kan spores i blodet i ganske kort tid.
Og det får nu flere politikere til at kræve en løsning på problemet.
Lattergas i bilen skal kræve særlige tilladelser
Retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen mener, at sagen om den 21-årige tiltalte tydeligt viser, at der er et problem, der skal laves om på.
- I den her situation forestiller jeg mig, at lovgivningen bliver sådan, at man ikke må have adgang til lattergas i sin bil. Så rammer vi alle tilfælde, og så bliver det bilistens risiko, hvis han vælger at køre med lattergas i bilen, siger han til TV 2.
Han tilføjer, at der skal være undtagelser for reglen. Retsordføreren mener nemlig, at det skal være muligt at indhente en særlig tilladelse hos politiet, hvis man har en legitim grund til at fragte lattergas.
Det samme forslag kommer de konservatives retsordfører, Mads Andersen, med, da TV 2 spørger ham, hvordan han vil komme lattergasproblemet til livs.
- Det kan gøres ved, at man for eksempel skal have en tilladelse for at køre rundt med lattergas, så det stadig er muligt at være erhvervsdrivende og drive en isbutik, hvor man for eksempel skal bruge lattergas til sin flødeskumsmaskine, siger han.
Mads Andersen kalder det desuden "fuldstændig vanvittigt", at man i dag har mulighed for at køre bil, efter man har indtaget lattergas.
Det samme forslag kommer de konservatives retsordfører, Mads Andersen, med, da TV 2 spørger ham, hvordan han vil komme lattergasproblemet til livs.
- Det kan gøres ved, at man for eksempel skal have en tilladelse for at køre rundt med lattergas, så det stadig er muligt at være erhvervsdrivende og drive en isbutik, hvor man for eksempel skal bruge lattergas til sin flødeskumsmaskine, siger han.
Mads Andersen kalder det desuden "fuldstændig vanvittigt", at man i dag har mulighed for at køre bil, efter man har indtaget lattergas.
Vil ikke have det til at gå ud over uskyldige
Lattergas er i de senere år blevet et mere almindeligt rusmiddel blandt unge mennesker. I kampen om at få færre unge til at inhalere den farlige gas vedtog et flertal i Folketinget i sommeren 2020 et forbud mod at sælge lattergas til personer under 18 år.
Gassen bruges dog også af erhvervsdrivende – for eksempel til flødeskumssifoner.
Derfor mener Kristian Heegaard, der er retsordfører i Radikale Venstre, at en ny lovgivning skal indrettes, så den ikke går ud over uskyldige.
Han foreslår at gøre det ulovligt at have lattergas med i bilen, med mindre det er forseglet eller ligger i bagagerummet.
- På den måde er det klart adskilt fra at kunne have været anvendt under den pågældende køretur, siger Kristian Heegaard.
Nedsat en arbejdsgruppe til at kigge på problemet
Lattergas virker ved, at det fortrænger ilt fra hjernen og giver en kortvarig rus. Det gør, at de unge bliver lette og fjollede, forklarede misbrugsekspert Henrik Rindom til TV 2 mandag.
Men for meget indtagelse kan ifølge misbrugseksperten forårsage, at man bliver omtåget, og det kan føre til besvimelse og i værste tilfælde død.
Selvom det i dag er forbudt at sælge lattergaspatroner, hvis formålet er at blive påvirket, tror transportminister for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht ikke, at man kan undgå, at folk kører med lattergas i blodet – ligesom han heller ikke mener, at man kan undgå, at folk kører spiritus- eller narkopåvirket.
Han erkender dog, at politiet står overfor et stort problem, og derfor har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, der - foruden at kigge på narko generelt - nu også skal kigge på lattergasproblemet.
Retssagen mod den 21-årige blev indledt mandag og er sat til at vare otte dage i Retten på Frederiksberg.
Dommen forventes at falde i juli.
