Politi kalder sag om afbrændt Mette Frederiksen-dukke for "alvorlig"

Efterforskningen af den afbrændte dukke er stadig i gang, oplyser Københavns Politi, og derfor kan der komme yderligere anholdelser i sagen.

Lørdag aften blev fem personer anholdt i København, da der udbrød uroligheder i forbindelse med demonstrationen mod de gældende coronarestriktioner herhjemme.

Vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi oplyser, at de fem personer er blevet afhørt og efterfølgende løsladt.

De er stadig sigtet i sagen, men skal ikke i grundlovsforhør. Politiet har ikke oplyst hverken køn eller alder på de fem.

Vicepolitiinspektør Lars Ole Karlsen fra Københavns Politi kan dog søndag morgen fortælle, hvad personerne er sigtet for.

- Tre er sigtet for vold mod tjenestemand. Én er sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden og én for ordensbekendtgørelsen, siger han til TV 2.

Københavns politi efterforsker sagen om den dukke af statsminister Mette Frederiksen, som natten til søndag blev hængt op under en demonstration mod coronarestriktionerne.


Alvorlig sag

I forbindelse med lørdagens demonstration, der var arrangeret af gruppen 'Men in Black', blev en dukke forestillende statsminister Mette Frederiksen (S) hængt op i en lygtepæl på Julius Thomsens Plads ved Forum på Frederiksberg.

På maven af dukken i menneskestørrelse hang et skilt med skriften: HUN MÅ OG SKAL AFLIVES!

Dukken i menneskestørrelse af Mette Frederiksen blev brændt af lørdag aften i København.
Dukken i menneskestørrelse af Mette Frederiksen blev brændt af lørdag aften i København.
Foto: Local Eyes
Dukke med foto af statsminister Mette Frederiksen (S) brændes lørdag aften i København.
Dukke med foto af statsminister Mette Frederiksen (S) brændes lørdag aften i København.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dukken i menneskestørrelse af Mette Frederiksen blev brændt af lørdag aften i København.
Dukken i menneskestørrelse af Mette Frederiksen blev brændt af lørdag aften i København.
Foto: Local Eyes
En dukke forestillende Mette Frederiksen (S) blev lørdag aften hængt op. Dukken havde et skilt om halsen med teksten: Hun må og skal aflives.
En dukke forestillende Mette Frederiksen (S) blev lørdag aften hængt op. Dukken havde et skilt om halsen med teksten: Hun må og skal aflives.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efterfølgende blev dukken afbrændt til tilskuernes udelte begejstring, men kort efter slukket under buhråb fra de fremmødte.

Københavns Politi kan søndag morgen oplyse, at afbrændingen af dukken er blevet efterforsket hele natten.

- Vi var ude for at finde gerningsstedet og har ledt efter effekter. Vi ser med alvor på sagen, siger Lars Ole Karlsen til TV 2.

Politiet leder efter spor efter afbrænding af en Mette Frederiksen-dukke.
Politiet leder efter spor efter afbrænding af en Mette Frederiksen-dukke.
Foto: Local Eyes

Flere kan blive anholdt

Efterforskningen af den afbrændte dukke er stadig i gang, og derfor kan der komme yderligere anholdelser i sagen, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Adspurgt om de fem personer er sigtet i relation til den afbrændte dukke af statsminister Mette Frederiksen, svarer Lars Ole Karlsen lettere kryptisk:

- Ikke for nuværende.

Københavns Politi efterforsker sagen bredt og har ikke lagt sig fast på, hvilken type lovovertrædelse, der er tale om, lyder det.

En overtrædelse af ordensbekendtgørelsen medfører typisk en bødestraf, mens grov forstyrrelse af den offentlige orden kan udløse en mindre fængselsstraf.

For at kunne varetægtsfængsle de tre personer, der er sigtet for vold mod tjenestemand, kræver det, at sagen i sidste ende vil kunne udløse en dom på mindst 60 dages ubetinget fængsel. Det har ikke været vurderingen i den aktuelle sag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik