Politi formoder drab er banderelateret - efterlyser to mænd

De to gerningsmænd affyrede flere skud, oplyser Københavns Politi.

Fredagens skuddrab på Vesterbro i København har formentlig relationer til bandemiljøet.

Det oplyser vicepolitiinspektør Lars-Ole Karlsen fra Københavns Politi på en pressebriefing ved Politigården.

En 36-årig svensk mand, der i forvejen er kendt af politiet, blev fredag aften omkring klokken 20.30 skudt af to mænd på åben gade.

Ifølge politiet havde den svenske mand "en vis tilknytning til det københavnske bandemiljø", forklarer vicepolitiinspektøren.

Samarbejder med svensk politi

Manden blev ramt af skud på hjørnet af Vesterbrogade og Kaalundsgade i København.

Han blev bragt til Rigshospitalet, hvor han efterfølgende døde.

Gerningsmændene affyrede flere skud, oplyser vicepolitiinspektøren.

Politiet har udsendt et kort signalement af de to gerningsmænd.

De beskrives som:


  • Mand, cirka 18-20 år, mulig arabisk udseende, 170-175 centimeter høj, iført sort tøj
  • Mand, mulig arabisk udseende, 175-180 centimeter høj, spinkel af bygning, iført sort tøj


Mændene blev set flygte fra gerningsstedet i retning af Oehlenschlægersgade.

Københavns Politi samarbejder med svensk politi for at opklare sagen, fortæller Lars-Ole Karlsen.

Politiet ønsker hjælp fra vidner, der kan have set de to mulige gerningsmænd.

Ved man noget, kan politiet kontaktes på telefon 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik