Person død efter brand i lejlighed på Amager

Beboere i en opgang på Amager blev omkring klokken to om natten evakueret på grund af kraftig røgudvikling.

Opdateret klokken 09:40: Københavns Politi oplyser til Ritzau, at personen er afgået ved døden.

Københavns Politi har natten til torsdag fundet en livløs person i en lejlighed på Milanovej på Amager.

Det oplyser vagtchef Kristian Rodin til TV 2.

- Klokken 02.11 får vi en anmeldelse om kraftig røgudvikling i en opgang. Nogle beboere får evakueret de fleste andre beboere i ejendommen ved at banke på dørene, da de alarmerer os. Da brandvæsenet når frem, finder man en livløs person, fortæller vagtchefen.

- Den livløse person er kørt på hospitalet, siger Kristian Rodin til TV 2.

Torsdag formiddag bekræfter politiet over for Ritzau, at den pågældende person var røgforgiftet og er afgået ved døden.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Årsag til røg ukendt

Vagchefen fortæller, at vedkommende nu skal identificeres. Ingen pårørende er endnu blevet underrettet.

Ingen andre personer er kommet til skade.

De fleste beboere er klokken 03.30 tilbage i deres lejligheder igen. En enkelt lejlighed er beskadiget.

Politiet kender endnu ikke årsagen til den kraftige røgudvikling i lejligheden på Amager.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik