Konference om NATO på Frederiksberg Slot aflyst efter veto mod Trump-kritisk taler

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, afviste taler til Nato-konference, der nu er aflyst.

En konference i anledning af 70-året for NATO er nu blevet aflyst.

Den skulle være holdt tirsdag på Frederiksberg Slot.

Aflysningen sker, fordi den amerikanske ambassadør i Danmark ikke har ønsket en Trump-kritisk taler på podiet ved konferencen, der er arrangeret af den amerikanske ambassade og Atlantsammenslutningen.

- Forløbet er blevet for problematisk, og vi kan ikke stille op i denne situation – endsige bede vore oplægsholdere om det, siger Atlantsammenslutningens generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, i en pressemeddelelse søndag.

Forsker lamslået

Manden, der har udløst aflysningen af NATO-festen, er Stanley Sloan.

Stanley Sloan er amerikansk forsker og NATO-ekspert og samtidig kritisk overfor den amerikanske præsident, Donald Trump.

Og det bekymrede ifølge Atlantsammenslutningen den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands.

Hun bad Atlantsammenslutningen, som er medarrangør af konferencen, om at aflyse Stanley Sloans tale.

Stanley Sloan, der fik besked om aflysningen lørdag, er overrasket over, at ambassaden har nedlagt veto.

- Jeg er lamslået og bekymret for vores land, skrev han lørdag aften på Twitter.

Den amerikanske ambassades beslutning har fået sammenslutningen til at droppe hele konferencen, skriver de.

- Vi har aldrig været i tvivl om, at Stanley Sloan ved vores konference ville levere et upolitisk og objektivt indlæg. Dette havde Stanley Sloan lovet os. Derfor holdt vi fast i Stanley Sloan som oplægsholder, indtil den amerikanske ambassadør krævede, at Stanley Sloans deltagelse blev aflyst, udtaler Lars Bangert Struwe.

Trump har sat tingene på spidsen

Stanley Sloan har efter aflysningen lagt hele sin tale ud. I den nævner han Trump ved navn 14 gange.

I talen slår han fast, at det ikke er Donald Trump, der har udløst krisen, men at ”han helt sikkert har tilspidset den”.

Han slår også fast, at den europæiske sikkerhed er blevet mere usikker under Trumps regeringsperiode og han sætter spørgsmålstegn ved om Trump fundamentalt vil ændre det transatlantiske forhold.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik