Invasiv havemyre står på tærsklen til Danmark

Et varmere klima giver bedre betingelser for, at nye myrearter kan trives i Danmark. Én art kan blive dominerende i byerne.

- Kom inden for i vores myrestald.

Sådan byder Rasmus Steenbak Larsen TV 2 inden for i sin afdeling ved Sektion for Økologi og Evolution på Københavns Universitet.

Rasmus er biolog med speciale i myrer, og han har en opfordring til danskerne: Hold skarpt udkig efter en ny myreart, der meget vel kan komme til landet denne sommer.

Faktisk er den sidst spottet i Rostock lige syd for Danmark.

Store kolonier skaber problemer på veje og i haver

Myrearten går under navnet ”den invasive havemyre”, og som navnet antyder, er det en myreart, der breder sig hurtigt, og som kan være meget generende for hus- og haveejere. Det skyldes blandt andet, at myren er i stand til at bygge såkaldte superkolonier med mange myredronninger.


Engelske undersøgelser viser, at den invasive havemyre kan lave 10-100 gange større kolonier end den almindelige sorte havemyre.

- Den invasive havemyre er klart den, vi frygter allermest af de nye myrearter, fordi det har så store konsekvenser, når den invaderer, siger Rasmus Steenbak Larsen.

Et myrebo med invasive havemyrer har skubbet stikkontakten ud i et hjem i Spanien. Kraften fra de tusindvis af myrer kan forudsage betydelige skader.
Et myrebo med invasive havemyrer har skubbet stikkontakten ud i et hjem i Spanien. Kraften fra de tusindvis af myrer kan forudsage betydelige skader.
Foto: Xavier Espadaler / Privatfoto

Med så mange myrer samlet – og ofte flere kolonier side om side – er der nemlig god mulighed for at skabe ravage i haver, huse og på veje.

For med kræfterne fra tusindvis af myrer skubbes jord, fliser og terrassegulve nemt op. Det har allerede skabt betydelige problemer i England.


- På bare et år spredte den invasive havemyre sig hurtigt i England – og ét sted observerede man en koloni, der bredte sig på et område svarende til 12 hektar jord og med tusindvis af myredronninger i, siger Rasmus Steenbak Larsen.

Den invasive havemyre skubber grus og småsten op henover store områder. Her en kantsten i Spanien.
Den invasive havemyre skubber grus og småsten op henover store områder. Her en kantsten i Spanien.
Foto: Xavier Espadaler / Privatfoto

Udover at bygge gigantiske kolonier overtager den invasive havemyre også de områder, den invaderer, og fortrænger andre myrer og insekter.

Rasmus understreger dog, at den invasive havemyre ikke kommer til at forringe biodiversiteten, da myrearten hovedsageligt optræder i byer og haver.

Fra Asien til Danmark

Myrer er afhængige af varme, og det er også derfor, at sommeren er højsæson for myreaktivitet. Den invasive havemyre har da også taget turen hele vejen fra Asien til Sydeuropa til altså nu tæt på den danske grænse.

nvasive havemyrer kan kendes på, at de har mange myredronninger. og at dronninger er vingeløse.
nvasive havemyrer kan kendes på, at de har mange myredronninger. og at dronninger er vingeløse.
Foto: Gert Brovald / Privatfoto

Med klimaforandringer og dermed varmere somre til følge er det nemlig blevet nemmere for ikke bare den invasive havemyre, men også andre sydlandske myretyper at bosætte sig i Danmark.

- Det er spændende at følge med i. Lige nu har vi fire-fem myrearter, som er på en såkaldt obs-liste, da de muligvis kommer til Danmark i den nærmeste fremtid, siger Rasmus Steenbak Larsen.

Måske er den her allerede

Det er kun et spørgsmål om tid, før vi kommer til at se den invasive havemyre i Danmark – hvis den ikke allerede er her.

Men hvordan ved man, om man har fået besøg af invasive havemyrer? Her er det, du skal kigge efter:


Først og fremmest ligner den invasive havemyre meget den almindelige sorte havemyre, som mange har mellem fliserne. Men med den invasive havemyre vil der være langt flere myrer, end man er vant til. Og tager man et godt kig ned i myreboet og spotter flere vingeløse dronninger (dronningerne er de største af myrerne), er det også et sikkert tegn på, at det er en invasiv havemyre.

Hvis man tror, at man har fundet en invasiv havemyre, opfordrer Rasmus Steenbak Larsen til, at man kontakter Miljøstyrelsen og fortæller om sit fund.