Hvor tæt er vi på hinanden? Billeder kan lyve

Fotograferne bag håber, at billederne kan give folk en fornemmelse af, hvor meget fotografernes valg betyder for motivet.

Hvor tæt står folk i køen - de to billeder viser den samme situation. Foto: Philip Davali/ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Risikoen for coronasmitte har fået os alle til at være mere opmærksomme på, om vi selv - og andre - sidder for tæt og for mange sammen.

Et billede siger som bekendt mere end tusind ord, så derfor har billeder af forsamlede danskere fyldt en del i medierne.

Det har fået fotografen Ólafur Steinar Gestsson og en kollega til at tage en tur rundt i København for at tage billeder af folk, der nyder det gode aprilvejr - og selvom de to fotografer trykkede på kameraknappen stort set samtidig, blev motiverne ganske forskellige.

Hans Tavsens park fotograferet på samme tid med henholdsvis zoom og vidvinkel. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forklaringen på forskellen ligger i valget af vinkel og forskellige kameralinser: Det ene er taget med teleobjektiv, det andet med en vidvinkellinse. De to linser er "yderlighederne af det udstyr, man kan bruge", siger Ólafur Steinar Gestsson.

Vidvinklen minder om måden, vores øjne ser på. Han sammenligner den slags objektiv med det, der sidder i kameraerne på iPhones.

- Det tager bredere billeder, og som fotograf bruger man det, når man er tæt på det, man skal fotografere, siger han.

Ólafur Steinar Gestsson og kollegaen Philip Davali blev sendt på opgaven af deres redaktør fra billedbureauet Ritzau Scanpix, og ideen var netop at illustrere, hvor meget valg af vinkel og udstyr betyder for billederne.

Teleobjektivet er den lange linse, som mange måske forbinder med en gammeldags pressefotograf. Den linse fotograferer man med til fodboldkampe og pressemøder, hvor man står langt væk fra motivet.

- Det kommer tættere på det, man fotograferer, og på en måde rykker det motivet sammen, siger Ólafur Steinar Gestsson.

Sti ved Dronning Louises Bro i København, fotograferet med teleobjektiv, fredag 24. april 2020 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sti ved Dronning Louises Bro i København, fotograferet med vidvinkel, fredag 24. april 2020 Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Fotografen håber, at billederne af københavnerne kan få folk til at tænke mere over, hvilke greb der bliver brugt til at fotografere.

- Når vi læser en tekst, har vi lært at være kritiske over for afsenderen og indholdet. Der bør vi have det på samme måde med billeder – at vi reflekterer over dem, siger Ólafur Steinar Gestsson.

Han har en huskeregel, man kan have i baghovedet, når man ser et billede, der ”ser lidt lorent ud”.

- Man kan prøve at forestille sig, om det ville se sådan ud, hvis man tog det med sin iPhone. Hvis ikke, er det nok taget med zoomlinse. Der kan også være dybde i, så baggrunden og forgrunden kan være slørede, og folk kan se ud til at være "klemt sammen", siger han.

De forskellige vinkler og linser er fotografernes "værktøjer og greb", så derfor er det ene billede ikke mere rigtigt end det andet.

- Man kan ikke sige, at en vinkel er mere rigtig end den anden, siger Ólafur Steinar Gestsson.

Fotografens dilemma

Opmærksomheden på afstanden mellem os stiller også fotograferne i et nyt dilemma, mener Ólafur Steinar Gestsson.

Hvis han i fremtiden bliver hyret til en opgave, hvor han netop skal fotografere til en historie om forsamlinger i coronatiden, vil han generelt bruge sin vidvinkellinse mere. Ikke fordi teleobjektivet ikke skal bruges - det kan have en æstetisk værdi og give en anden vinkel, mener han.

- En løsning kan også være at beskrive i billedteksten, hvordan billedet er taget. Så kan redaktøren vælge. Fotografer skal altid have i baghovedet, hvordan vi arbejder - men i de her coronatider bør vi nok være endnu mere opmærksomme, siger han.

Men hvad tænker en af fotograferne bag to af de mest brugte billeder af danskere i grupper om debatten om det gode billede?

TV 2 har spurgt fotografen Martin Sylvest, hvilke overvejelser han gjorde sig, da han 23. april tog to billeder af forsamlede danskere på Islands Brygge i København. To dage senere forbød politiet folk at opholde sig netop der.

"Jeg har ikke zoomet særlig meget"

Billederne er taget med et teleobjektiv, fortæller han.

- De er begge taget ud fra samme princip: Jeg har stillet mig højest i forhold til dem, jeg har fotograferet, og ikke zoomet særlig meget, så det netop er muligt at se den afstand, der måtte være mellem dem, der optræder i billedet, siger han.

Ligesom der er risiko for, at en telelinse kan få det til at ligne, at folk sidder tættere, kan en vidvinkellinse gøre det modsatte og skabe ekstra afstand. Martin Sylvest peger på, at det betyder mindst lige så meget som linsen, hvor han stiller sig og fotograferer.

- Man kan sagtens tage et billede med en telelinse der, hvis man placerer sig korrekt, siger han.

For Martin Sylvest er den vigtigste opgave at illustrere en historie bedst og så objektivt som muligt. At finde beviser er op til politiet, understreger han.

Derfor har Martin Sylvest forskellige objektiver med i værktøjskassen, når han tager på opgave. Og valg af linse og placering skal gerne ende med samme resultat altid:

- Det, man ser på billedet i denne situation, skal være så tæt som overhovedet muligt på den afstand, der reelt er. Det er det, jeg stiler efter, når jeg er på arbejde, siger han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik