Hver sjette har ikke besluttet, hvor de sætter krydset - tag kandidattesten her

Hver sjette kan således ikke angive, hvor de vil placere kuglepennen ved dette års folketingsvalg. Lørdag er sidste dag, du kan brevstemme.

Lørdag er sidste dag, du kan brevstemme. Foto: Ritzau Scanpix/arkiv

I samarbejde med tv2.dk

Der er bare fem dage tilbage, til valgstederne åbner, og danskerne skal sætte et kryds ved det parti eller den politiker, som de er mest enig med.

Men mange er fortsat i tvivl.

Hver sjette kan således ikke angive, hvor de vil placere kuglepennen ved dette års folketingsvalg, viser den seneste meningsmåling lavet af Megafon for TV 2 og Politiken.

Det svarer til cirka 650.000 af de stemmeberettigede danskere.

Tag kandidattesten her, hvis du stadig er i tvivl.

 

Og sådan har det været længe, siger Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet:

- Det helt overordnede billede er, at der er flere og flere, der venter til undervejs i valgkampen med at beslutte sig. Og faktisk også helt til selve valgdagen, hvor 10-12 procent beslutter sig. De beslutter sig simpelthen senere og senere, siger han.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet kan 4.217.643 vælgere i år afgive deres stemme ved valget.

Har ændret sig markant fra 1971 og frem

Rune Stubager og fire andre forskere udgav i 2016 'Det danske valgprojekt', der er en oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger fra valget i 1971 og frem til 2015. Heriblandt hvor sent i valgkampen de beslutter sig for at sætte deres kryds.

Her viser resultatet tydeligt, at andelen, der allerede inden valgkampen vidste, hvor de skulle sætte deres kryds, er faldet, mens andelen, der først beslutter sig i de sidste dage før valget, er steget over årene.

Rune Stubager begrunder blandt andet denne udvikling med, at dansk politik i løbet af de seneste 20-25 år har ændret sig fra at været præget af et tydeligt højre/venstreskel, hvor fokus var på de økonomiske og fordelingspolitiske forskelle, til også at omhandle værdipolitik.

- Fra midten af 1990'erne og frem har vi jo fået værdipolitikken ind som en dimension, der betyder noget. Og så er der pludselig to spørgsmål, som vælgerne forholder sig til, og så kan de ligge og skifte lidt undervejs i en valgkamp, alt efter hvad de synes er vigtigst, siger han.

I år er der 13 partier og 900 kandidater opstillet. Det er tre partier ekstra i forhold til valget i 2015, og de mange valgmuligheder er også et aspekt, man skal have for øje, siger Rune Stubager.

Partierne har mere at kæmpe for

At godt hver sjette endnu ikke har besluttet sig og måske først gør det på dagen eller i det minut, hvor de står bag forhænget i den lokale gymnastiksal, betyder noget for partierne.

For de har pludselig mere at kæmpe for – og til langt senere i processen. Det forklarer Benny Damsgaard, der er direktør for Public Affairs i kommunikationsvirksomheden Geelmuyden Kiese, og som ved valget i 2015 var kommunikationschef for Det Konservative Folkeparti:

- Ingen kan slappe af endnu. Og dem der har nok penge, mandskab og energi tilbage til at køre den sidste del, vil kunne hive mere, end de ellers ville kunne.

- Alle har behov for at have noget tilbage i bøssen – både politisk og økonomisk, siger Benny Damsgaard.

Og det kan være svært at planlægge, hvis man vil have en kanin i hatten til de sidste dage, siger han.

- Valgkampe er kendetegnet ved, at der er grænser for, hvor meget man kan planlægge. Man er nødt til at have en grundlæggende plan og så en udbredt grad af fleksibilitet – især i den sidste periode op til, hvor der sker utroligt meget, siger Benny Damsgaard.

Samme melding kommer fra Rune Stubager. For ham at se viser den historiske udvikling, at der for partierne er noget at kæmpe for.

Også selvom valgkampen i år er historisk lang – 29 dage – og mange partier måske lider af metaltræthed på nuværende tidspunkt:

- Når målingerne viser, at 10-12 procent beslutter sig på valgdagen, kræver det jo ikke ret mange matematikkundskaber at regne ud, at det er mere end rigeligt til en jordskredssejr, hvis de alle sammen gik i en bestemt retning, siger Rune Stubager.

Valgstederne åbner klokken 08.00 onsdag 5. juni og lukker igen klokken 20.00.

Seneste mulighed for at brevstemme er i dag 1. juni klokken 16.00.

Åbningstiderne for brevstemmeafgivning kan dog variere fra kommune til kommune.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik