Der er stadig rigtig meget, vi ikke ved om den 22-årige mand, som er sigtet og varetægtsfængslet for masseskyderiet i Field’s søndag 3. juli.
Men vi ved, "at han er kendt af psykiatrien". Det har Københavns Politi bekræftet.
Man skal afklare, om han har været sindssyg i gerningsøjeblikket
Hertil er den formodede gerningsmand også blevet varetægtsfængslet i 24 dage på en lukket psykiatrisk afdeling.
Men hvad betyder det, at gerningsmanden har været i kontakt med psykiatrien? Og er søndagens masseskyderi et skrækeksempel på et langt større problem?
At være "kendt i psykiatrien"
Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge ved Psykiatrisk Center København, vurderer, at betegnelsen, som Københavns Politi selv bruger om den 22-årige, kan betyde flere ting.
- Det kan betyde, at han har været i en skadestue, har haft et ambulant forløb eller har været indlagt. Det ved vi ikke endnu, fortæller Merete Nordentoft.
Hun forklarer dog, at det i hvert fald betyder, at den 22-årige har haft en eller flere kontakter til psykiatrien.
Netop den psykiske tilstand på den formodede gerningsmand er også ifølge Merete Nordentoft årsag til, at varetægtsfængslingen foregår på en lukket afdeling i stedet for i et fængsel.
- Man skal afklare, om han har været sindssyg i gerningsøjeblikket, siger hun og uddyber:
- Fordi så skal han dømmes på en anden måde, end hvis det var en almindelig forbrydelse. Det er derfor, man har anbragt ham på en lukket psykiatrisk afdeling, for at mentalobservationen kan udføres der.
Kritiserede medicin for ikke at virke
Domstolens beslutning om rammen for varetægtsfængslingen tyder ifølge Merete Nordentoft på, at den 22-åriges psykiske tilstand har været tvivlsom.
Det er som regel fordi, man ikke har fået behandlet sin psykiske sygdom ordentligt
På nuværende tidspunkt har offentligheden ikke kendskab til den formodede gerningsmands egen forklaring. Men antagelsen om en psykisk ustabil tilstand kan understøttes af den 22-åriges egne handlinger på sociale medier.
Inden skyderiet lagde den unge mand flere videoer på sociale medier, hvor han udover at posere med våben også kritiserede et særligt lægemiddel med navnet Quetiapin. Et middel, der er udviklet til behandling af psykotiske lidelser.
- Quetiapin virker ikke, skrev han på engelsk.
Hvad er Quetiapin?
Quetiapin er udviklet til behandling af psykotiske lidelser herunder skizofreni og andre psykoser.
Lægemidlet anvendes desuden også til behandling og forebyggelse af mani og depression ved såkaldt bipolar affektiv sindslidelse.
Det har også vist sig at være nyttigt til behandling af søvnløshed for eksempel i forbindelse med nedtrapning af morfin i lave doser.
Kilder: Medicin.dk, HospitalenhedMidt
Lægemidlet Quetiapin anvendes i langt de fleste tilfælde som et antipsykotisk middel til at behandle hallucinationer og vrangforestillinger.
Som eksempler på kendte vrangforestillinger nævner Merete Nordentoft forestillingen om, at man bliver forfulgt, eller at man tror, man er udvalgt til en speciel mission.
Tilstande, der i værste fald kan føre til farlige situationer, hvor man kan være til fare for andre og sig selv.
Det er meget vigtigt, at man ikke sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og det at være farlig
Samme vurdering lyder fra Gitte Ahle, der er retspsykiater og overlæge i Region H. Her har hun selv stået for at lave en lang række mentalundersøgelser.
- Der er forskellige årsager til, at man kan gøre alvorlige handlinger. Det er som regel fordi, man ikke har fået behandlet sin psykiske sygdom ordentligt.
Gitte Ahle understreger, at hun ikke er vidende om, hvad der forholder sig i den konkrete sag om den 22-årige formodede gerningsmand.
For både Merete Nordentoft og Gitte Ahle er det vigtigt at pointere, at 99.9 procent af dem, som er i behandling, er ufarlige:
- Det er meget vigtigt, at man ikke sætter lighedstegn mellem psykisk sygdom og det at være farlig, siger Merete Nordentoft.
System med flere mangler
Men antipsykotisk medicin er ikke et mirakelmiddel.
- Det der er med antipsykotisk medicin, det er, at det ikke altid virker. Langtidsundersøgelser viser, at der er 30 procent, der, på trods af at være i medicinsk behandling, stadig har psykotiske symptomer, siger Merete Nordentoft.
Men at få den rette hjælp og behandling i den danske psykiatri er noget, begge overlæger mener, generelt kan være en udfordring.
Problemet er, at psykiatrien i adskillige år har været underprioriteret
Både for de psykisk syge og deres pårørende.
- De har oplevet ikke at kunne finde den rette vej ind i systemet. Det kan godt være, den var der, men det at sørge for, at det er let at få hjælp, skal være bedre, siger Merete Nordentoft.
Psykiatriens sikkerhedsnet
Derfor rejser søndagens skyderi også et bredere spørgsmål om, hvorvidt behandlingen af psykisk syge i Danmark i det hele taget er god nok.
Flere fagpersoner peger på, at systemet halter. Særligt når det kommer til de svært psykisk udfordrede. I 2019 var Gitte Ahle med til at lave en rapport, der gennemgik 218 sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge.
Rapporten var lavet af Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet og viste, at ud af 13 sager om drab og drabsforsøg kunne 11 have været undgået, hvis behandlingen havde været tilstrækkelig.
Gitte Ahle pegede dengang på akut behov for ændringer i psykiatrien, hvis man skulle forebygge drab og alvorlig kriminalitet.
- Jeg vil vove den påstand, at jeg i dag ville kunne lave den undersøgelse og få de samme resultater, desværre.
For siden rapporten er der med Gitte Ahles egne ord "ikke sket noget som helst".
- Problemet er, at psykiatrien i adskillige år har været underprioriteret og underfinansieret, forklarer Gitte Ahle.
Det samme udtrykker Merete Nordentoft.
- Det er ikke, fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre. Men det er, fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet og kvalitet.
Tiårsplan udpeger også udfordringer
Netop kapacitet og kvalitet var to ord, der gik igen, da Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i januar 2022 publicerede et fagligt oplæg til en tiårsplan for den samlede psykiatri på tværs af kommuner, regioner og almen praksis.
En plan, der ifølge både Merete Nordentoft og Gitte Ahle bør rykkes på.
- Jeg synes, at dem, der har de sværeste psykiske lidelser, fortjener en særlig opmærksomhed, siger Merete Nordentoft.
Region Hovedstaden skal efter aftale med Sundhedsministeriet afdække den 22-årige formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien. Det oplyste Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.
