Fliserne på badeværelset er grålige af skidt og støv. På fællesarealerne ligger cigaretskodder, rotteekskrementer og flyttekasser side om side.
Alt det her er mug, ikke bare skidt
I dag danner det tidligere plejehjem Søndersø i Jonstrup rammerne for en midlertidig indkvartering af flygtninge, som Furesø Kommune står for.
Men flere af de flygtninge, som bor på det nedlagte plejehjem, mener, at forholdene direkte skader integrationen.
- Boligen er ikke egnet til, at man bor i den, siger Mohammed Aimann om det, der har været hans hjem i snart et år.
Rotter og mus på værelset
Når Mohammed Aimann går i bad i mere end tre minutter, flyder der ifølge ham kloakvand op af risten.
På de omkringliggende fliser er der mørke plamager, som har misfarvet de hvide kvadrater.
- Alt det her er mug, ikke bare skidt, siger han og peger rundt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Fra et hul i gulvet på Mohammed Aimanns værelse kravler mus og rotter op, lyder det.
Ubudne gæster, som han også har fanget på video.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Men hvorfor gør du ikke bare rent?
- Jeg gør faktisk rent. Det bliver bare ikke mere rent, siger Mohammed Aimann.
De uhumske omgivelser gør det ifølge ham sværere at integrere sig i det danske samfund. Han har nemlig ikke lyst til at invitere folk indenfor i sit hjem:
- Hvis nogen inviterer mig hjem til sig, er der en forventning om, at jeg inviterer tilbage, og det er ikke muligt, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Uenighed om ansvar
Uden for døren til hans bolig fører en gang hen til de andre beboeres lejligheder. Lige nu bor der 14 flygtninge, der har fået asyl i Danmark, og beboerne betaler omkring 2500 kroner om måneden for at bo på stedet. Gennem det seneste år har også fem børn haft det tidligere plejehjem som bolig.
Langs væggene står der flyttekasser, møbler og service, som formentlig hører til i køkkenet for enden af gangen. Et fælleskøkken, der er så medtaget, at Mohammed Aimann mener, at kommunen bør træde til.
- Kogepladen hér, når du tænder den for at lave mad, så er stanken, der kommer fra det her, nok til at kvæle dig og give dig sundhedsproblemer, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billederne)
Hvorfor er det de danske skatteborgere, der skal betale for et rengøringsfirma?
- Det er meget simpelt. Jeg bor her sammen med personer fra Afrika, Eritrea og hele verden. Vi kan ikke tale sammen, og derfor kan vi ikke koordinere arbejdet, siger han.
Vi er mennesker. Vi kommer fra krig. Vi vil gerne have et godt sted
Kommune: Man bør tage ansvar
Furesø Kommune deler dog ikke den holdning.
Hasan Yilmaz (S) er formand for beskæftigelse- og erhvervsudvalget i kommunen, og ifølge ham er idéen med boligerne, at de skal fungere som et bofællesskab, hvor borgerne selv gør rent.
- Det er ikke særlig pænt. Her burde man tage et ansvar. Det er en del af vores kultur, at vi tager et fælles ansvar, siger Hasan Yilmaz og ser sig om i fælleskøkkenet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Her er dødbeskidt. Er det et sted, hvor du kunne tænkte dig at lave mad til dine børn?
- Nej, det kunne jeg absolut ikke. Men så ville jeg tage et ansvar og gøre rent selv, for man gør også rent derhjemme. Og det her er et hjem, siger formanden.
Han understreger, at boligerne var i bedre stand, da beboerne flyttede ind. Men anerkender, at kommunen skal være bedre til at vejlede og kommunikere ud, at rengøringen er et fælles projekt.
Det kræver rigtig meget at lære et nyt sprog og finde nye venner
Samtidig er der i kommunen problemer med at finde permanente boliger, der er til at betale - særligt for dem, som ikke har et arbejde, siger Hasan Yilmaz.
"Vi kommer fra krig"
Det er tilfældet for Mohammed Aimans 20-årige nabo Usama Bilal, som har boet i Jonstrup i to år. Han er arbejdsløs og føler, at boligen er i så dårlig stand, at det påvirker ham psykisk.
- En hund kan ikke bo her – et dyr kan ikke bo her. Vi er mennesker. Vi kommer fra krig. Vi vil gerne have et godt sted, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Samtidig mener Usama Bilal, at forholdene har indflydelse på, at han ikke kan få et job. For det påvirker ham, når han ser den dårlige tilstand, hans badeværelse og fællesarealerne er i.
Men hvorfor går du ikke ud og får et job, så kan du få et bedre sted at bo?
- Jeg mistede min mor og far i krigen. Jeg har brug for rigtig hjælp. Hvis kommunen havde taget sig ordentligt af os, var vi ikke nået dertil, hvor vi ikke havde noget arbejde eller nogen uddannelse, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Udfordring for integration
Formanden for foreningen Refugees Welcome, Michala Bendixen, kalder boligforholdene i Furesø for "umenneskelige".
Ifølge hende er det “et udbredt problem”, at kommunerne har svært ved at stille ordentlige midlertidige boliger til rådighed for flygtninge, der kommer til Danmark.
Det skyldes især den økonomiske situation, som nyankomne flygtninge står i, lyder det.
- Den ydelse, de får, inden de finder et arbejde, er jo meget lav. Så der er mange steder slet ikke råd til at betale en husleje, siger hun.
Samtidig udfordrer de dårlige boligforhold integrationen, mener formanden. For ifølge hende er det vigtigt at have en tryg og ordentlig base, når man kommer til et nyt land.
- Når man starter et nyt liv, er man nødt til at have en selvtillid og en tro på, at det nok skal gå. Det kræver rigtig meget at lære et nyt sprog og finde nye venner, siger hun.
Er det ikke folks eget ansvar at gå ud og integrere sig?
- Jo helt sikkert, og det vil de jo også gerne. Men det kræver også, at man får et udgangspunkt at starte ud fra.
