Det skal du vide om folketingsvalget 2022

Hvordan er det nu lige de 179 mandater fordeles, og kan en anden end de tre statsministerkandidater ende med magten?

Der er udskrevet folketingsvalg i Danmark. Det bliver afholdt 1. november 2022.

Inden da er der lagt op til en benhård valgkamp, og efter valget venter nogle historisk spændende regeringsforhandlinger, hvor alt kan ske.

Her er et overblik over alt det, du skal vide op til valget, på valgdagen og efter valget.

Op til valget

Hvad er folketingsvalg?
Se mere

Ved folketingsvalget fordeles de 179 pladser i Folketinget. Det sker ved, at de danske statsborgere stemmer på de kandidater eller det parti, som, de synes, skal repræsentere deres holdninger.


Det er statsministeren, der bestemmer, hvornår der udskrives folketingsvalg, men det skal afholdes mindst én gang hvert fjerde år.


Efter valget dannes en regering, som skal lede Danmark. Hvem der kan danne regering, kommer an på, hvordan mandaterne falder ud. 

Hvilke partier stiller op?
Se mere

Der er 14 opstillingsberettigede partier ved dette folketingsvalg. De vil altså være at finde på stemmesedlen.


Se nedenfor, hvilke 14 partier du kan stemme på, og hvem der står i spidsen for dem.


Socialdemokratiet – Mette Frederiksen


Venstre – Jakob Ellemann-Jensen


Socialistisk Folkeparti – Pia Olsen Dyhr


Radikale Venstre – Sofie Carsten Nielsen


Enhedslisten – Mai Villadsen


Det Konservative Folkeparti – Søren Pape Poulsen


Dansk Folkeparti – Morten Messerschmidt


Nye Borgerlige – Pernille Vermund


Liberal Alliance – Alex Vanopslagh


Alternativet – Franciska Rosenkilde


Frie Grønne – Sikandar Siddique


Kristendemokraterne – Marianne Karlsmose


Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg


Moderaterne – Lars Løkke Rasmussen 

Kan man brevstemme?
Se mere

Ja. Alle kan brevstemme før valget. Du kan tidligst brevstemme tre uger før valget og senest den tredjesidste hverdag før valgdagen.


Hvis du brevstemmer, kan du ikke også stemme på valgdagen, men du må gerne brevstemme flere gange, hvis du ombestemmer dig undervejs. Det er den sidst afgivne brevstemme, der tæller.


Hvor du kan brevstemme, vil fremgå på kommunernes hjemmeside. Det er dog typisk på borgerservicecentre, biblioteker og lignende. Du behøver ikke stemme i den kommune, du bor i, men kan frit vælge.


Når du møder op, vil der være en stemmemodtager, som vil vejlede dig om, hvordan du brevstemmer. Du skal medbringe gyldig legitimation såsom pas, kørekort eller sundhedskort.

Hvad sker der i valgkampen?
Se mere

I perioden fra valget udskrives, til det afholdes, er der valgkamp. Her vil de forskellige folketingskandidater landet over forsøge at overbevise vælgerne om at stemme på dem. Politikerne vil samtidig deltage i en række arrangementer og offentlige debatter.


DR og TV 2 afholder traditionen tro flere såkaldte partilederrunder, hvor samtlige partiledere stiller op og debatterer en række emner, som medierne har udvalgt på forhånd. Der vil også blive afholdt statsminister-trieller med de tre kandidater: Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K).


På TV2.DK kan du følge alle debatterne, ligesom du hele tiden kan holde dig opdateret på de vigtigste historier fra valgkampen.


Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du kan læse, hvad partierne mener om 13 centrale emner her. Eller tage TV 2 og TV 2 Lorrys kandidattest her

Hvad bliver de største temaer i valgkampen?
Se mere

Ifølge TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, bliver økonomi formentlig det største emne under valget. Derudover vil sundhed også fylde en del.


Økonomi: Danmark befinder sig i en krisesituation med den højeste inflation siden 1983. Det mærker danskerne helt konkret, når de skal handle, tanke bilen og betale huslejen. Derudover ser vi ind i en vinter med stigende energipriser og mulig forsyningsmangel. Den del kommer naturligt til at fylde. Samtidig vil det blive diskuteret, hvordan pengene skal bruges – skal der postes flere penge i det offentlige, eller skal der gives skattelettelser?


Sundhed: Sundhed fylder traditionelt meget i en valgkamp, og denne gang er ingen undtagelse. Mange danskere oplever lige nu lange ventetider på helt simple operationer. Derudover bekymrer manglen på arbejdskraft i velfærdsfagene flere politikere og danskere.


Herudover vurderer Jesper Vestergren, at sikkerhedspolitik, land/by-debatten, klimaspørgsmålet og udlændingepolitik vil præge valgkampen. 

Hvad skal du holde særligt øje med?
Se mere

Ifølge TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, bliver valget historisk spændende. Det skyldes først og fremmest, at det ikke er til at forudse, hvilken regering Danmark ender med.


Under valgkampen vil han særligt holde øje med bevægelserne i dansk politik – nærmere bestemt om de to borgerlige statsministerkandidater, Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), vil fortsætte med blankt at afvise en regering hen over midten, eller om de bliver mere åbne for idéen, hvis der ikke kan dannes en borgerlig regering.


Derudover bliver det ifølge den politiske analytiker spændende at se, hvordan de nye partier særligt Lars Løkke Rasmussens Moderaterne og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne kommer til at klare sig.


Slutteligt pointerer Jesper Vestergren, at vi er i en helt ny situation med tre statsministerkandidater. Her vil han særligt holde øje med, hvordan dynamikken er, og om de to borgerlige kandidater rotter sig sammen mod Mette Frederiksen, eller hun formår at få spillet de to ud mod hinanden.

På valgdagen

Hvem kan stemme?
Se mere

Hvis du er fyldt 18 år, har dansk statsborgerskab og fast bopæl i Danmark, kan du stemme til folketingsvalg.

Hvor skal du stemme?
Se mere

Hvor du skal stemme på valgdagen, fremgår af dit valgkort, som du får tilsendt senest fem dage før valget. Det vil typisk være på en skole, et rådhus eller i en sportshal nær din bopæl. Du kan ikke stemme andre steder, end det valgsted du er tilknyttet, medmindre du vælger at brevstemme inden for tidsfristen.

Hvornår åbner og lukker valgstederne?
Se mere

Landets valgsteder har åbent mellem klokken 8 og klokken 20 på valgdagen.

Kan man stemme uden sit valgkort?
Se mere

Det går hurtigst, hvis du har dit valgkort med, men det er muligt at stemme uden. I så fald skal du fremvise anden gyldig legitimation såsom pas, sundhedskort eller kørekort.

Hvordan stemmer man?
Se mere

Når du ankommer til dit valgsted, afleverer du dit valgkort til valglisteføren og oplyser din fødselsdato. Herefter bliver du krydset af valglisten og får udleveret en stemmeseddel. Med den i hånden går du ind i stemmeboksen og sætter dit kryds på stemmesedlen.


Du kan stemme enten på et parti, en kandidat, der er opstillet i din kreds, eller stemme blankt. Du må kun sætte ét kryds, ellers erklæres stemmen ugyldig. Når du har sat dit kryds, putter du din sammenfoldede stemmeseddel i stemmekassen.


Hvis du har behov for hjælp, kan du få det på valgstedet.

Hvad er en sofavælger?
Se mere

I folkemunde kaldes man en sofavælger, hvis man ikke stemmer. Det er ikke det samme som at stemme blankt, fordi her afleverer man en stemmeseddel og tæller dermed med i valgdeltagelsen.


Ved det seneste folketingsvalg i 2019 var der en valgdeltagelse på 84,54 procent.

Hvordan fordeles de 179 mandater?
Se mere

To mandater vælges på Færøerne og to på Grønland – de såkaldt nordatlandiske mandater. De resterende 175 mandater vælges af danskerne og fordeles ud fra en særlig metode, der kaldes forholdstalsmetoden.


Af de 175 er der 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.


Kort fortalt er et kredsmandat geografisk knyttet til den kreds, hvor kandidaten er opstillet, og fordeles ud fra den enkeltes valgresultatet i storkredsen.


Lykkes det ikke for en kandidat at få et af de 135 kredsmandater, er der mulighed for at blive valgt på et af de 40 tillægsmandater. Her er det underordnet, hvor godt den enkelte har klaret sig, fordi mandaterne gives ud fra partiets succes på landsplan. Læs mere her

Hvornår har vi et valgresultat?
Se mere

Valgresultaterne begynder at tikke ind relativt kort efter, at valgstederne lukker klokken 20. Den endelige fordeling af stemmerne er som regel kendt efter midnat. Du kan følge optællingen på tv2lorry.dk og tv2.dk.

Hvad er spærregrænsen?
Se mere

En spærregrænse afgør om et parti har fået nok stemmer til at blive valgt ind i Folketinget. Ved folketingsvalg er der ingen formel spærregrænse, men reglerne om fordeling af de såkaldte tillægsmandater betyder i praksis, at et parti skal have minimum 2 procent af stemmerne – svarende til fire mandater – på landsplan for at blive valgt.


Hvis et parti ikke bliver valgt, går stemmerne tabt. Det betegnes som stemmespild. 

Efter valget

Hvordan dannes der regering?
Se mere

Når valget er slut, og mandaterne fordelt, er det nye Folketing fundet. Så skal man i gang med at finde ud af, hvem der skal være statsminister, og hvem der kan danne regering.


Den siddende statsminister fortsætter, hvis der ikke er et flertal imod ham eller hende – det vil sige 90 eller flere ud af de 179 folketingsmedlemmer. Taber regeringen valget, skal der findes en ny. Det sker ved hjælp af en dronningerunde.


Ved en dronningerunde rådgiver repræsentanter fra partierne på skift dronningen om, hvem der skal være statsminister. Herefter udpeger dronningen enten en person, der får til opgave at danne en regering og blive statsminister, eller en der kan lede forhandlingerne om, hvem der skal være statsminister.


Når statsministeren og den kommende regerings ministre er fundet, udnævner dronningen formelt regeringen på Amalienborg. Regeringen kommer bagefter ud på slotspladsen. Her præsenterer statsministeren sin nye regering og sine nye ministre for danskerne.


Hvis det ikke lykkes for den person, dronningen har udvalgt, at danne regering, kommer der en ny dronningerunde. Sådan kan det i princippet fortsætte i månedsvis, indtil en regering er dannet. 

Hvem bliver statsminister?
Se mere

Tre personer har officielt meldt sig som statsministerkandidat. Den nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S), Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen.


Hvem af de tre, det så bliver, kommer helt an på valgresultatet. Vinder rød blok, bliver det Mette Frederiksen, og vinder blå blok, bliver det enten Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape Poulsen.


Ingen af de andre borgerlige partier har på forhånd peget på deres favorit. Jakob Ellemann-Jensen har tidligere sagt, at han mener, at statsministeren skal være den, der efter valget står i spidsen for det største parti. Søren Pape Poulsen mener derimod, det skal være den med flest mandater bag sig – altså den person, som flest af de andre borgerlige partier ønsker.


Da der ikke er direkte statsministervalg i Danmark, er det ikke udelukket, at en helt fjerde kan ende som statsminister. Sandsynligheden er dog ikke stor. 

Hvilke regeringskonstellationer er der?
Se mere

Det har sjældent været så uvist, hvordan Danmarks næste regering kommer til at se ud.


Hvis blå blok vinder, kommer der selvsagt en ny regering, men selv hvis rød blok vinder igen, og Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, bliver det formentlig også med en ny regering. Radikale Venstre har i hvert fald meddelt, at partiet ikke vil støtte en ren socialdemokratisk regering.


TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, har opstillet fire mulige scenarier. Det skal ikke forstås sådan, at alle partier vil indgå i en potentiel regering, men partierne i de enkelte konstellationer har tilsammen mindst 90 mandater (baseret på mandatfordelingen ved den seneste Megafon-måling).


Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Moderaterne.


Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Moderaterne.


Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Moderaterne, Venstre og Det Konservative Folkeparti.


 Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.


Alle konstellationerne har han svært ved at se for sig i praksis, men nogen skal give sig, hvis Danmark skal have en regering. Læs mere om de fire scenarier her.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Politik

1_1_Sekvens.00_02_04_19.Still002

play"Jeg håber, vi får en statsminister med mørk hudfarve snart"

20221011-185629-L-4538x2547ma

Udvalg skal drøfte kritik af advokatundersøgelse ved ekstraordinært møde

Daryna Yevpak

playKommune siger undskyld til ukrainere i speget boligsag

20200118-155319-L-1920x1077we

Kommune vil se på, om folkeskoleelever skal møde senere


Lorryland


Forsiden lige nu

Se flere