For en uge siden blev Jaleh Tavakoli sigtet for at have delt et link til en video, hvor man ser en ung kvinde få halsen skåret over i Marokko.
Videoen er angiveligt optaget i forbindelse med drabet på danske Louise Vesterager Jespersen.
Jeg ser det som et angreb på min ytringsfrihed
Jaleh Tavakoli er endnu ikke blevet afhørt af politiet eller tiltalt i sagen, men alligevel har Socialtilsynet i hendes kommune nu sagt, at man vil fjerne hendes og mandens godkendelse til at være plejefamilie for deres plejebarn, som har været i familien i mange år.
Det står i et brev til Jaleh Tavakoli og hendes mand. Her skriver Socialtilsynet i kommunen, at det sker på baggrund af sigtelsen, som kan give op til tre års fængsel. Men også det faktum, at hun deltager aktivt i den offentlige debat.
Afviser at lave ny tilsynsrapport
Tilsynet vurderer, at Jaleh Tavakoli tvinger sit plejebarn til at blive en del af sagen ved at kommentere på den i medier:
- Når dit ansigt og dine perspektiver tydeligt vises på for eksempel dr.dk og andre medier, kan det ikke undgås, at plejebarnets venner, forældre og andre er vidende om dette. Vi vurderer, at du bringer dit plejebarn i en alvorlig situation, da barnets loyalitet overfor dig og den grænseoverskridende handling, du er sigtet for, ikke er foreneligt, lyder det blandt andet i brevet.
Derudover skriver Socialtilsynet, at "uanset hvor god en tilsynsrapport", der kan udarbejdes, så kan det ikke ændre på tilsynets vurdering af sagen. Dermed udelukker de at lave en ny tilsynsrapport af parret.
DET SIGER LOVEN
Når en familie skal godkendes som plejefamilie, skal den sende en straffeattest til kommunens tilsynsmyndighed. Såfremt der er såkaldte "tilføjelser" på en straffeattest, så skal myndigheden i det konkrete tilfælde ud fra kriminalitetens art vurdere, hvilken betydning det får for godkendelsen som plejefamilie.
Som udgangspunkt er pletter på straffeattesten altså ikke automatisk udslagsgivende for, hvorvidt man kan få en godkendelse.
Der indhentes også en børneattest, som ikke må have "tilføjelser".
Kilde: Københavns Kommune
Jaleh Tavakoli har været debattør og blogger i flere år. Hun var også til stede i Krudttønden i februar 2015, da det første terrorangreb mod Danmark i nyere tid fandt sted.
Hun er en markant stemme på flere internetfora og på Jyllands-Postens hjemmeside, hvor hun lægger en islamkritisk linje og advokerer for retten til ytringsfrihed i sin kritik. Med sin iranske baggrund er hun også en udtalt kritiker af det islamiske præstestyre i Iran.
De er så utilregnelige, og min retssikkerhed spiller overhovedet ikke nogen rolle. De kan spille både advokat, dommer og anklagemyndighed på en gang
TV 2 nævner ikke den pågældende kommune, da Jaleh Tavakolis adresse er beskyttet som følge af trusler og chikane mod hende i tidligere sammenhænge.
- Jeg ser det som et angreb på min ytringsfrihed, siger hun til TV 2 om henvendelsen fra Socialtilsynet.
Har overvejet at lade være
Hun siger selv, at hun ikke vidste, at det var ulovligt at dele videoen på det tidspunkt, hun gjorde det. Og at hun gjorde det, fordi hun ikke mente, at danske medier fortalte, hvad der foregik i videoen, hvor man ser halshugningen af en ung kvinde.
I skrivelsen nævnes det flere gange, at Jaleh Tavakoli optræder i "den offentlige debat", og at den massive eksponering er uforenelig med opgaven som plejefamilie.
- Jeg har ytringsfrihed, men den måde, jeg bruger den på, er ifølge dem ikke god nok til at have med børn at gøre. Og det er jo at gå ind og være politiserende, synes jeg, siger Jaleh Tavakoli.
Jeg synes, det rokker lidt ved min retsbevidsthed. Det er meget problematisk
Men burde hun så ikke lade være, kan man spørge.
- Jeg har da overvejet det, for jeg har været bange for, hvad de kan finde på. De er så utilregnelige, og min retssikkerhed spiller overhovedet ikke nogen rolle. De kan spille både advokat, dommer og anklagemyndighed på en gang. Alt i det samme led og i det samme brev, siger hun.
Ifølge hende har en eventuel dom ikke noget med hendes rolle som forælder at gøre:
- De mener, at det er værre, at mit barn måske på et tidspunkt bliver konfronteret med noget, som er ulovligt. Det er værre, end at hele hendes liv bliver ødelagt af at blive taget fra os. Hvad er det, der foregår? Vi er jo en familie. Forestil dig, at et lille barn bliver revet væk fra det, der er hele hendes verden.
DF: Det er meget problematisk
Sagen vækker forundring hos Martin Henriksen, der er værdiordfører i Dansk Folkeparti.
- Man kan ikke som myndighed i Danmark sige, at fordi du modtager trusler på grund af dine politiske holdninger, så er du ikke i stand til at varetage et barns interesser. Det er et skråplan, siger han.
Han mener ikke, at Jaleh Tavakoli skulle have delt videoen. Men selv hvis hun bliver dømt, så er det ikke hans opfattelse, at det er så kriminelt, at hun ikke bør have med børn at gøre fremover.
Hvis ikke der kommer nyt frem i sagen, og myndighederne fastholder, at parret ikke kan have barnet, så vil Dansk Folkeparti rejse det over for socialministeren og justitsministeren, siger han:
- Jeg synes, det rokker lidt ved min retsbevidsthed. Det er meget problematisk. Medmindre der kommer noget andet frem i form af omsorgssvigt, overgreb eller andet, så er der grundlag for, at man går ind og foretager nogle grundige genovervejelser.
Jaleh Tavakoli og hendes mand har mulighed for at komme med indsigelser til tilsynets afgørelse ved et såkaldt dialogmøde inden for to uger. Herefter vil Socialtilsynet træffe en endelig afgørelse i sagen, fremgår det af brevet.
TV 2 har været i kontakt med Socialstyrelsen, som henviser til Børne- og Socialministeriet. TV 2 afventer en kommentar fra ministeriet.
