Bøn fra Roskilde Festival: Bak os op!

Årets Roskilde Festival er officielt aflyst, efter statsministeren meddelte mandag aften, at forsamlingsforbuddet forlænges til og med august.

Roskilde Festival i 2020 er officielt aflyst, efter at forbuddet mod større forsamlinger er blevet forlænget til og med august.

Organisationen bag er rystet.

quote Jeg er udover rystet

Roskilde Festivalens talskvinde, Christina Bilde

"Vi er dybt ulykkelige! Vi frygtede, at det ville ske. Vi har til det sidste håbet, at det ikke ville ende på denne måde. Men risikoen for smittespredning er for stor, når så mange mennesker er samlet, og det hensyn er ubetinget det vigtigste," skrev Roskilde Festival mandag aften på sin Facebookside.

Festivalen skulle have fundet sted fra 27. juni til 4. juli.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Mange havde set frem til at se blandt andet Taylor Swift på årets Roskilde Festival, der var udgave nummer 50. 
Mange havde set frem til at se blandt andet Taylor Swift på årets Roskilde Festival, der var udgave nummer 50. 
Foto: Suzanne Cordeiro/AFP/Ritzau Scanpix

Skulle have været noget helt særligt

Roskilde Festivalens talskvinde, Christina Bilde, skal have et overblik over de mange konsekvenser som aflysningen af årets udgave får, men hun lægger ikke skjul på, at også hun er chokeret:

- Jeg er udover rystet. Udgave nummer 50 skulle have været noget helt særligt, så det her skal vi bruge tid på at fordøje og få overblik over konsekvenserne. For de er store. Det bliver alvorligt, og det har konsekvenser for alle, siger hun til TV 2.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Ingen Roskilde Festival i år. 
Ingen Roskilde Festival i år. 
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Bøn til gæster

Derfor har Christina Bilde også en bøn til Roskilde Festivalens mange trofaste festivalgængere.

Hun håber, at flest muligt bakker op og får konverteret årets billet til 2021-udgaven. Billetsalget er nemlig altafgørende for festivalens eksistens.

Også Musik i Lejet, der skulle have været afholdt 16. - 18. juli 2020 må aflyse. 

Har du billet til Musik i Lejet kan den refunderes eller du kan konverteres til 2021, således at 2020-festivalbilletten gælder til 2021-udgaven af festivalen. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

coronapics

Et år med corona: Her er billederne, du aldrig glemmer

Coronavaccine

OVERBLIK: Se, hvornår du kan få vaccinen

Anmærkning 2021-03-05 120805

playFremtidsforsker om tiden efter corona: Kram erstatter håndtryk

20210217-140125-L-1920x1280we

Skoleelever i Ishøj skal fortsat blive hjemme

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere