Bilfirma dropper bydele efter hærværk på mere end 25 biler

Det er enkelte gange lykkedes indbrudstyve at køre væk i en delebil - uden at være tilmeldt Green Mobility-tjenesten.

Er du en glad og tilfreds bruger af delebilstjenesten Green Mobility, skal du håbe på, du ikke bor i Sydhavnen eller det vestlige Amager i København. 

I de to områder har mere end 25 af firmaets biler været udsat for hærværk og indbrud inden for den sidste uge, og derfor har firmaet måttet droppe at have biler i zonerne. 

Forsøger du alligevel at leje en bil via Green Mobility, vil du mødes med følgende besked:

- Episoderne med hærværk mod bilerne har fundet sted i Sydhavnen, og vi har derfor vurderet, at det er for stor en risiko at have biler i det område. Derfor har vi nu lukket ned for den del af zonen på ubestemt tid, skriver firmaet til de brugere, der har forsøgt at leje bil forgæves, skriver Green Mobility.

Uvist hvornår biler kommer tilbage til det sydlige København

Det er enkelte gange lykkedes indbrudstyve at køre væk i nogle af selskabets biler af mærket Renault Zoe.

Det bekræfter administrerende direktør i Green Mobility, Torben Andersen, som har travlt med at tælle indbrudene på bilerne sammen. Alene torsdag har to biler fået smadret bilruder, og i løbet af den seneste uge er det sket mellem 25 og 30 gange. 

- Bilerne har fået smadret ruderne, og derefter har folk kunnet køre væk i dem, da vi har haft en nøgle til bilerne, som ellers kun skulle anvendes, hvis man foretog midlertidige stop på sin tur. Efter de mange indbrud har vi nu droppet nøglerne, siger han. 

Dermed understreger han, at indbrudstyve fremover må smadre biler forgæves, hvis de drømmer om at køre ulovligt væk i dem. 

Konkurrent har ikke oplevet indbrud den seneste tid

Det er ikke kun nøgler i bilerne, men altså også visse zoner i hovedstaden, der, for en stund, er droppet efter anbefaling fra politiet. 

Det betyder ikke, at man ikke kan køre rundt i Sydhavnen eller på Vestamager i sin Green Mobility-bil, men man kan hverken parkere, afhente eller standse sin bil i de to områder længere. 

Det konkurerende delebilsfirma DriveNow fortæller til TV 2, at man ikke har oplevet nogle indbrudsepisoder inden for det seneste stykke tid. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere