Andre lande takkede nej: Danmark køber 2,6 millioner ekstra vacciner

De ekstra doser er en del af det samlede EU-opkøb.

Som sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste på et pressemøde lillejuleaftensdag, har Danmark lagt billet ind på 2,6 millioner ekstra vacciner fra Pfizer/BioNTech..

Og i morges fik Lægemiddelstyrelsen bekræftet, at vi får de vacciner. Det siger direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz til TV 2.

- Vi kan dog ikke sige præcis hvornår. Det er op til firmaet, men vi presser på for at få dem så hurtigt som muligt, siger han.

De ekstra doser er en del af det samlede EU-opkøb. Det fungerer sådan, at alle landene får tilbudt en mængde vacciner, og hvis nogle lande alligevel ikke har behov for det hele, ryger de tilbage i en pulje, som de andre lande kan byde ind på.

- Det har vi budt ind på, så meget vi kunne, og det har vi så fået tildelt, siger Thomas Senderovitz.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik