- Det er den ultimative udfordring, siger tidligere agent om hemmelige optagelser

Hemmelige optagelser fra et lukket og topsikret fængsel foretaget af en højtuddannet agent – undercover for at få en tilståelse fra en drabsmistænkt.

Det lyder mest af alt som noget fra en Hollywood-film, men ikke desto mindre er det omdrejningspunktet i sagen om knivdrabet på den 32-årige og højgravide Louise Borglit i 2016.

Det var da også første gang nogensinde, at den metode blev benyttet af dansk politi, da en undercoveragent ved navn 'Frank' i 2020 blev indsat i fængslet for at hjælpe med at opklare drabssagen.

Og ifølge den tidligere undercoveragent for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Tony Lindkold er det et af de "ypperste og sidste værktøjer", politiet har i værktøjskassen.

- Det er nok den ultimative udfordring, man kan komme ud for som agent, at man bliver indsat i et fængsel, fordi man er så meget alene, som man er. Man har ikke rigtigt andet med sig end sit kropssprog og sin tale, fortæller han i krimimagasinet 'Skyggesiden' på TV 2.

'Frank' skulle skaffe tilståelse

Louise Borglit blev stukket ihjel med 11 knivstik i Elverparken i Herlev, mens hun luftede sin søsters hund.

Den nu tiltalte i sagen blev afhørt allerede fire dage efter drabet, men politiet kunne på daværende tidspunkt ikke knytte manden direkte til drabet.

Fire år senere – i 2020 – var der dog efterforskere, der gennemgik materialet igen og endnu engang rettede blikket mod den nu 30-årige, der er tiltalt for drabet – og her fik politiet rettens ord for, at de måtte sende PET-agenten med dæknavnet 'Frank' ind i Enner Mark Fængsel, hvor den tiltalte afsonede en anden dom.

Det blev stillet som betingelse, at samværet mellem 'Frank' og den tiltalte kun måtte ske, så længe det var frivilligt fra den 30-åriges side, og ellers blev det 'Franks' opgave at lydoptage en tilståelse fra den tiltalte, uden at han vidste det.

- Jeg tror, at det, der mest går igennem en, er, at det kun vil ske i virkelig tragiske og alvorlige sager som den her. Derfor vil man gøre alt, hvad man kan, for at kunne bidrage til opklaring, fortæller Tony Lindkold, der selv har været undercoveragent for PET i seks år.

Men det kræver vel også, at den mistænkte kan lide agenten. Hvad gør man for at udvikle et tillidsforhold til den person, som man skal infiltrere?

- Det er lige præcis nogle af de ting, man bliver trænet i, når man bliver uddannet som agent. Det er at få folk til at åbne op og kunne lide en. Vi kan bedre lide folk, vi kan spejle os i. Så hvis agenten kan give indtrykket af, at han deler de samme værdier, så er det lettere at føle et bånd og på den måde få mistænkte til at åbne op, siger Tony Lindkold.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Kvinder blev til 'kællinger'

I forsøget på at skabe et bånd blev 'Frank' udstyret med en falsk historie om sig selv og sin fortid, og herfra skulle han efter bedste evne blive venner med den nu tiltalte.

- Det er klart, at man har sin historie på plads. Man har levet sig ind i sin historie, og oppe i hovedet har man svar på de spørgsmål, man kunne få stillet undervejs, så man ikke giver anledning til mistanke om, at man udgiver sig for at være en anden, fortæller den tidligere PET-agent.

Undervejs i arbejdet måtte 'Frank', som også er kendt som agent 488A, dermed indtage rollen som kriminel drabsmand og samtidig tage de fængselsindsattes jargoner til sig – blandt andet ved konsekvent at omtale kvinder som 'kællinger'.

I videoen herunder kan du se første af fire afsnit, hvor TV 2 Kosmopol går i dybden med sagen om Louise Borglit-drabet og brugen af en hemmelig agent.

- Der skaber han et fællesskab. De ser på kvinder på den samme måde, og mistænkte skal ikke føle, at der er noget underligt i samværet. Så nu kan mistænkte føle sig tryg og afslappet, og så må han fortælle, hvad han har lyst til, siger Tony Lindkold.

I alt havde den nu tiltalte og 'Frank' mulighed for samvær i tre timer om dagen på gårdture og på gangen, og det har været et krævende arbejde for agent 488A at skulle forblive "venner" med mistænkte, fortæller Tony Lindkold.

- Der er ingen tvivl om, at agentarbejde kræver, at man er god til at lyve. For det er det, man gør, når man er ude. Og så kræver det, at alle teknikker og komplimenter er troværdige, for ellers falder alt arbejdet til jorden.

Sagen for Højesteret

Retssagen startede i Retten i Glostrup 2. maj sidste år med netop lydoptagelserne som et af de helt centrale beviser.

I alt havde 'Frank' indsamlet 500 timers optagelser med den 30-årige, som blev kogt ned til 2 timer og 45 minutter, der blev afspillet i Retten i Glostrup.

Men sagens forsvarer, Christina Schønsted, har hele vejen igennem argumenteret for, at optagelserne ikke kan bruges, fordi de minder om en afhøring. Siden har både byretten, landsretten og nu Højesteret fået til opgave at vurdere, om beviserne kan bruges.

Men ifølge Tony Lindkold er der flere ting i den retning, man som agent tænker over i sit arbejde – for eksempel hvorvidt man hele tiden gør tingene efter bogen og dermed afholder sig fra at stille den type af spørgsmål, der normalvis bliver stillet ved en afhøring.

Samtidig fik 'Frank' heller ikke indsigt i alle sagens detaljer – formentlig i forsøget på at imødegå de modargumenter, der måtte være, fortæller den tidligere agent.

- På den måde har agenten ikke nogle forudindtagede holdninger eller viden, som kan påvirke ham. Og så tror jeg også, at det til en vis grad er for at komme forsvarerens argumenter i møde. Altså at han ikke har lavet en afhøring, men at det har været en samtale mellem to venner.

Behandlingen af den egentlige retssag om drabet på Louise Borglit er sat på pause, indtil Højesteret har taget stilling til brugen af lydoptagelserne som beviser.

Herefter forventes sagen af blive genoptaget i Retten i Glostrup, og hvis alt går efter planen, ventes der at blive sat punktum i straffesagen 28. og 30. maj samt 10. juni.

Du kan høre 'Skyggesiden' som podcast eller se det på TV 2 Play, når du vil.