De har mange forskellige grunde til at henvende sig, og alle har sin egen historie med.
Men fælles for dem er, at de ønsker en forandring. Et andet og mere stabilt liv.
Derfor kommer de til kommunen for at få hjælp til at kvitte det bandemiljø, de er en del af.
I København møder de Enheden for Præventive Indsatser, som Katrine Petersen Due er afdelingsleder for.
- Generelt kommer de selv med beskrivelsen af deres liv som kaotisk. De ved ikke, hvad der skal ske i løbet af den næste dag. Det kan ethvert menneske jo rumme i noget tid, men ikke længe, siger hun til TV 2.
Mange penge og mange kvinder
Bandemedlemmerne tilhører et brutalt og meget lukket miljø.
Men Katrine Pedersen og hendes medarbejdere møder dem frisk fra bandemiljøet og har derfor tæt kontakt til de hovedsageligt unge mænd, fra det øjeblik hvor de beslutter sig for at forlade miljøet.
Man kan se frem til et liv med gæld og lav indkomst og ensomhed
Det gør mange af dem, fordi de har fået en kæreste eller gerne vil have tættere kontakt til deres børn, lyder det. Andre er begyndt at knække, fordi de mentalt ikke længere kan rumme livet i den kriminelle løbebane.
- Der er ikke nogen form. Hvor vi andre taler arbejde og fritid, så har de jo kun fritid, siger Katrine Petersen Due.
Den fritid fylder de med uforudsigelighed. Når det går godt, har de et stort netværk, mange penge, mange kvinder, fest og farver, fortæller afdelingslederen.
På den anden side er det ikke altid, de ved, hvor de skal sove. De har ikke nødvendigvis egen bolig eller kan opholde sig i den. De skal ryge hash for at komme ned i tempo igen og kan ikke sove om natten.
Det, de møder i exit-programmerne, er ikke et løfte om en meget attraktiv tilværelse.
Det er et liv, hvor man skal vende sit sociale netværk og i mange tilfælde også dele af sin familie ryggen. Et liv, hvor hurtige penge er afløst af kontanthjælp, SU eller et lavtlønnet job.
Samtidig skylder de ofte penge til staten, hvis de er dømt for kriminalitet.
- Så man kan se frem til et liv med gæld og lav indkomst og ensomhed, siger Katrine Petersen Due.
Meget få ønsker at skyde andre
Alligevel vælger bandemedlemmer hvert år at bede kommunerne om hjælp, fordi de vil ud af en bande.
- Det vil de, fordi presset bliver for stort, det bliver for kaotisk. Mange opdager, at de venner, de mener at have haft gennem barndommen og opvæksten, som har haft deres ryg, ikke nødvendigvis har deres ryg, når det brænder på, siger Katrine Petersen Due.
En anden motivation for at forlade det vante miljø kan være presset for at involvere sig i en væbnet konflikt, som der i øjeblikket verserer i København.
For selvom politiet taler om koldblodige drab og voldsparathed, er der ifølge Katrine Petersen Due dybest set få i miljøet, som af egen drift har lyst til at gå ud og skyde et andet menneske.
- Det findes der jo ikke nogen undersøgelse eller statistik på, men det er i hvert fald vores fornemmelse, at det langt fra er alle - det er meget få - der har lyst til at blive presset ud i de situationer, siger hun.
129 registrerede rocker- og bandemedlemmer var i september i gang med et exit-forløb, viser politiets seneste kvartalsrapport om rocker- og bandemedlemmer.
I Københavns Kommune er 23 personer i gang med et exit-forløb under Den Nationale Rammemodel, som det hedder. Herudover har kommunen sin egen exit-indsats med 72 forløb i 2021, men ikke alle er tilknyttet rocker- og bandemiljøet.
Konflikt skaber usikkerhed
Imens er det københavnske bandemiljø fortsat præget af en stor nervøsitet, fortæller Københavns Politi, at der stadig er konflikt.
Det kan de også fornemme hos kommunen i Enheden for Præventive Indsatser.
- Vi mærker en stor usikkerhed hos dem, der er i et forløb hos os, og det er svært at forholde sig neutralt i sådanne situationer, siger Katrine Petersen Due.
Særligt kandidater, som er i den tidlige opstartsfase, er der stor risiko for at miste på det tidspunkt, hvis der er en konflikt, fortæller afdelingslederen.
Københavns Politi har tidligere over for TV 2 konstateret, at det i øjeblikket er meget svært at forlade miljøet, fordi banderne ”holder på sine”, og at personer, der lige har forladt grupperingen, risikerer at blive hentet tilbage igen.
Fornemmelsen i kommunen er også, at folk, der er i et exit-forløb eller overvejer det, holder sig under radaren i sådanne situationer.
- Dem, der er i nærheden af konflikten, holder meget lav profil og prøver at undgå at bevæge sig ud – og det vil også sige ind til os, siger Katrine Petersen Due.
Konflikt med svenske kriminelle
I begyndelsen af december blev en mand med tilknytning til gadebanden NNV skudt og dræbt på Nørrebrogade i København.
De næste dage fulgte tre skyderier i hovedstadsområdet, som efterforskes i forbindelse med en konflikt mellem NNV og et netværk af svenske bandekriminelle.
Et nyt skyderi i Malmø 15. december, hvor en dansk statsborger blev dræbt, trækker tråde til den samme konflikt.
Der er specielt nogle af de gamle, som siger, at de ikke kan forstå miljøet, som det ser ud i dag
Det svenske bandemiljø er berygtet for sin brutalitet, og Sverige har langt flere drab om året end Danmark.
I år har der været 330 skudepisoder og 46 drab, hvilket i Sverige betegnes som et "ganske typisk" år.
Men også bandemiljøet i Danmark opleves af nogle som mere forrået end tidligere. Det har tidligere bandemedlem Abdelrahman Mustafa eksempelvis sagt i Deadline på DR2.
Mere uforudsigeligt end tidligere
Det ligger uden for Katrine Petersen Dues fagområde at vurdere det. Men i hendes afdeling kan de godt mærke på bandemedlemmerne, at det er et miljø i forandring.
- Der er specielt nogle af de gamle, som siger, at de ikke kan forstå miljøet, som det ser ud i dag. At det er mere sporadisk, siger hun uden at kunne pege på, hvad der helt præcis er forandret.
- Vi fornemmer, at det er mere uforudsigeligt, hvem der er loyale over for hvem. Det skifter meget. Det er ikke helt til at regne med på samme måde, som det måske har været tidligere.
Dansk politi havde 1. oktober registreret 1265 personer som tilknyttet en rocker- eller bandegruppering, viser kvartalsrapporten for rocker- og bandemedlemmer. Det er over 500 færre end for ti år siden.
Tal fra 1. januar 2020 viser, at 8 procent bliver genregistreret i en rocker- eller bandegruppering efter at have gennemført et exitforløb.
Ifølge Københavns Kommunes egne tal holder 53 procent sig fra at begå ny alvorlig eller personfarlig kriminalitet i det første år efter endt exit-forløb.
