RUTE 6

BIDSTRUPSKOVENE

Herunder finder du kort over ruten. For de erfarne cykeltyper, er der et kort til cykelcomputeren, mens vi andre kan bruge google-kortet.

Nogle af oplevelserne ligger lidt uden for ruten, så du skal lige være vågen, hvis du vil opleve alt.

RUTE

11 km

Start: Hvalsø Station

Slut: Busstop Avnstrup (Avnstrupvej)

KORT






*Googleruten afviger en smule fra værtens rute.

TURENS HØJDEPUNKTER

Læg vejen ned forbi Avnsø, og snup måske en dukkert i det klare vand. I skoven er der mange mountainbikespor. Måske var det ikke ligefrem sjovt, men det var i hvert fald en udfordring at prøve kræfter med områdets nemmeste bane.

ANNE CYKLER RUTEN

Journalist Magnus Ankerstjerne er en ægte cykelnørd og bruger det meste af sin fritid på at tage på opdagelse på sin tohjulede. Han har udvalgt nogle af de bedste cykelruter i vores område og sendt sin kollega Anne Sørensen på tur for at få oplevelser fra et helt nyt perspektiv.

DEL DIN CYKELTUR

Tag en selfie fra din cykeltur og smid det på instagram og tag det med #tourdelorry

LANGS RUTEN

0 km

Start: Hvalsø Station


2 km

Bidstrupskovene


Bidstrupskovene er en meget varieret skov. Der er både store områder, hvor man vitterligt kun kan se store træer, og så mere åbne områder med søer og moser.


Bidstrupskovene fra oven

Fotograf: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry

3,5 km

Valborup Mindesmærke


På en egestup lidt gemt inde i skoven står et synligt minde om våbenmodtagelserne i Valborup. Ved en nedkastning sad en våbencontainer med en faldskærm fast i et træ. Træet blev i nattens mørke fældet, så man kunne få containeren ned. Mindesmærket blev sat op efter befrielsen. Du kan scanne koden nær mindesmærket og læse mere. Smart.


Valborup Mindesmærke

Fotograf: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

5 km

Avnsø


Om sommeren kan du tage dig et dyp i Avnsø, der er seks-otte meter dyb. Søen ligger i et såkaldt dødishul, der blev skabt under den sidste istid, da en stor isklump blev begravet under jord og sten og efterlod sig det hul, som siden blev til en sø. Der er badebro, borde og bænke ved Avnsø.


Avnsø

Fotograf: Anne Sørensen - TV 2 Lorry

5,5 km

Smuldmosen


NUnder anden verdenskrig skrabede man tørv fra Smuldmosen. Tørven blev omdannet til briketter, som blev brugt til at varme København op under de kolde vintre med krig. I øvrigt er Smuldmosen et af få steder, hvor man kan finde kødædende planter. To ud af de tre slags, der vokser herhjemme, finder vi her. Besøger du steder i maj og juni skulle der være gode muligheder for at finde vibefedt eller rundbladet soldug ved mosen.


10 km

Mountainbikespor - Den lille MTB-teknikbane ved Avnstrup


I skoven er der flere mountainbikespor, hvor man kan prøve kræfter med terræncykling – blandt andet et af landets mest udfordrende. Er du nybegynder, som jeg, kan jeg anbefale det her mountainbikespor, som du kan finde her via Google Maps. Kør langsomt, så skvatter du næppe.


Mountainbikespor

Fotograf: Anne Sørensen - Ritzau Scanpix

21 km

Slut: Busstop Avnstrup (Avnstrupvej)


Kilder: Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Naturstyrelsen