Beyoncé-fans stopper togene fra Kastrup

Fansene blev trætte af at vente ved ID-kontrollen.

Togene fra Kastrup mod Sverige har natten igennem stået stille. 

Op mod tusind ivrige fans skulle hjem fra Beyoncés koncert i Parken i København i aftes, og de havde øjensynligt opbrugt tålmodigheden tidligere på aftenen 

- Efter koncerten er der en hel masse svenskere, der skal nå toget mod Sverige. De hober sig op foran id-kontrollen i Kastrup, og pludselig bryder de så igennem id-kontrollen, formentlig fordi toget ankommer på stationen, siger Henrik Brix, vagtchef ved Københavns Politi til Ritzau. 

Grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige blev indført 4. januar i år og betyder, at firmaer, der transporterer folk i Øresundsregionen, skal tjekke legitimationspapirer på alle rejsende. Det tog sin tid, og det havde fansene ikke lyst til at vente på, så de tog sagen i egen hånd.  

- Der var så mange, at kontrollørerne derude ikke kunne holde dem tilbage, siger Henrik Brix.

Men fansene nåede ikke ret langt. Hele togdriften blev stoppet, og i stedet blev der indsat busser for at få dem kontrolleret og sendt hjem. 

Klokken halv tre var der stadig 400 fans, der ventede på en bus hjem fra Kastrup. Først mellem tre og fire blev togdriften genoptaget.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

20_percent

playLadeoperatør fordobler i år antallet af ladestandere til elbiler i hovedstaden

Stevns trængsel

Årtiers køkørsel kan forsvinde med anlæggelsen af en ny statsvej

hillerød forside

playMilliardforhandlinger giver nyt håb for Hillerødmotorvejen

Benny Engelbrecht

playBegejstret minister: Frederikssundmotorvejen er et rigtig, rigtig godt projekt.

Tårnby

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere