Strejke i lufthavn fortsætter og kommer for retten i dag

Flere SAS-fly var lørdag forsinket eller blev aflyst som følge af en arbejdsnedlæggelse i Københavns Lufthavn.

Lørdag aften var bagagemedarbejdere hos SAS i Københavns Lufthavn endnu ikke vendt tilbage til arbejdet, efter at de tidligere på dagen nedlagde det.

Det fortæller Henrik Bay-Clausen, formand for 3F-Kastrup.

Søndag skal sagen i arbejdsretten, hvilket vil foregå telefonisk.

Arbejdsnedlæggelsen har medført mange forsinkelser og aflyste fly hos SAS i lufthavnen.

- Og så håber vi, at det (arbejdet red.) enten er genoptaget inden da eller i hvert fald senest efter arbejdsretten, siger formanden.

Tidligere lørdag var der fællesmøde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det endte med et pålæg om, at bagagemedarbejderne skulle genoptage arbejdet, oplyser han.

Lørdag aften var det fortsat et stort kaos af kufferter. Her er det et billede af bagagebåndet.
Lørdag aften var det fortsat et stort kaos af kufferter. Her er det et billede af bagagebåndet.
Foto: Morten Kjær Petersen / TV 2 Lorry

Men det er altså ikke sket.

Ud over Henrik Bay-Clausen vil Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F-hovedforbundet og tillidsrepræsentanterne være til stede i arbejdsretten.

Også SAS, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri vil være der.

Henrik Bay-Clausen ikke er tilfreds med situationen, selv om det er hans egne medlemmer, der har nedlagt arbejdet. Men han forstår og kender meget af det, som de utilfredse medarbejdere kritiserer.

- Men det berettiger jo stadigvæk ikke til at lave overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Så må man løse det ved forhandlingsbordet, siger han.

Ifølge ham har medarbejderne peget på rigtig mange ting som værende årsag til nedlæggelsen. Det drejer sig blandt om nedsat løn og en arbejdstid, der er sat op. Samt en ledelse, medarbejderne opfatter som værende ikke-nærværende, og som ikke respekterer dem.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik