Venstre vinder på Stevns – men formår Anette Mortensen at samle de blå?

Venstre går markant frem på Stevns ved kommunalvalget.

Mens Socialdemokraterne gik tilbage og endte med at få 24,6 procent af stemmerne på Stevns, kunne siddende borgmester Anette Mortensen (V) gå til konstitueringsforhandlinger med en fremgang på 4,3 procent og samlet 23,8 procent af stemmerne på Stevns.

Men kan hun nu få samlet et blåt flertal bag sig?

Det er knap så klart som valgsejren, selvom det blå valgforbund med 11 mandater klart overgår det røde valgforbunds på otte.

Flere af de blå partier er nemlig gået til valg på en nedsættelse af den kommuneskat, som Anette Mortensen var med til at hæve med et procentpoint.

Hertil har Anette Mortensen i hele valgkampen sagt, at hun går efter et bredt samarbejde, så måske vil hun igen række over midten og konstituere med Socialdemokratiet, der på trods af lidt nedgang kan hjælpe hende med at tælle til 10 mandater.

Det vil nattens konstitueringer nu afgøre.

mandater i alt
0 % optalt
liveblog  Opdateres om 0 sekunder