Serie Søndagsmagasinet

20:00

Dette afsnit

Søndagsmagasinet

Kommunalvalget - Stevns: Stevns kommune har tradition for at være borgerlig. Men efter 20 år på posten takker borgmester Poul Arne Nielsen nu af, og det skaber spænding om udfaldet af kommunalvalget til november. Truckertøs: For 10 år siden gjorde 37 årige Chris fra Jyllinge op med alle fordomme og familietraditioner og valgte livet på landevejen. Vi tog forbi Isterød rasteplads på Helsingørmotorvejen hvor vi kørte en tur med den noget usædvanlige lastbilchauffør. Dukkehjemmet: Den mindste er på størrelse med et riskorn og den største er så stor som en voksen mand. Flere tusinde dukker i alle størrelser sidder i hver en krog i Dukkemuseet i Skuldelev. Harly og Hanne Paaske har efter sigende Danmarks største samling af dukker. Lerdueskydning: De danske jægere har glædet sig. Jagtsæsonen starter nemlig i dag. Men inden det går løs, er geværet blevet støvet af og sigtet indstillet til de sjællandske jagtforeingers efterårsturnering.

02/09/2013

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å