Serie Søndagsmagasinet

20:00

Dette afsnit

Søndagsmagasinet

Sæson for revy Over alt i landet har de mange lokale revyer premiere netop nu. Det gælder også i Græsted, hvor holdet bag Græsted-revyen er ved at være klar til show. Men hvad er revy-genren egentlig for en størrelse? Hvorfor vender flere tusinde tilskuere tilbage år efter år? Og hvorfor er det overhovedet sjovt? Ørnejagt i Gribskov I 85 år var de helt forsvundet som ynglefugle i de danske skove. Nu er havørnen igen en fast del af den danske fauna, hvor de stortrives. Vi er taget til Nordsjælland for at forsøge at spotte himmelens ubestridte hersker. Surfdrengene fra Lynæs Ingen af dem har nogen form for erhvervsuddannelse eller særlig erhvervserfaring. Alligevel har de med bare 19 år i bagagen valgt at åbne deres egen butik. Teenagetvillingerne Johan og Jeppe udlever barndomsdrømmen i deres nye Surfcenter i Lynæs. Petanque er også for unge De både bor og dyrker elitesport på højeste niveau sammen. På trods af deres unge alder er de nogle af Europas bedste, når det gælder om at kaste stålkugler efter en gris. I forrige weekend tog de så guld med hjem fra de nordiske mesterskaber til den lille klub i Karlslunde.

04/06/2013

Søndagsmagasinet er nære historier, lokale virksomhedsportrætter, underholdende reportager fra det lokale foreningsliv, egnshistorier og meget mere.

Historier er der mange af, men det er ganske enkelt ikke ofte nok, at vi kan nå forbi hele vores sendeområde i løbet af den daglige nyhedsdækning.

Søndagsmagasinet giver plads til både nyheder og længere historier, hvor der er tid til at gå mere i dybden med fortællingerne. Vi besskriver hvad der optager folk i lokalområdet og hvad der skaber debat.

Holder du til i vores sendeområde omkring byer som eksempelvis Helsinge, Hundested, Frederikssund, Jægerpris, Lejre eller Borup, og har kendskab til en historie, som du synes skal fortælles i Søndagsmagasinet, så send en mail til redaktionen:   Sondagsmagasinet@tv2lorry.dk

Afsnit

Alle serier A-Å