Politi slår klovnealarm - fænomen går amok

Adskillige sager om skræmmende klovne i Nordsjælland i aftes og i nat - politiet vil stoppe uhyggeligt fænomen

To yngre mænd er sigtet, en gruppe store børn har fået en kraftig advarsel og en person efterlyses. Tre gange i aftenens og nattens løb modtog Nordsjællands politi anmeldeser om klovne, der forsøger at skræmme livet af folk. I det ene tilfælde kunne det være gået meget galt, da en klovn var tæt på at få en bilist til at forulykke.

Første anmeldelse indløb kort før klokken 20. I Slotsarkaderne i Hillerød løb to klovne efter folk og frem mod biler på vej ind og ud af centerets parkeringshus.

-De løb så videre rundt ned i byen og vi fandt dem på Torvet i Hillerød. Der er tale om en 18-årig mand fra Bagsværd og en 16-årig knægt fra Hellerup, fortæller pressetalsmand hos Nordsjællands politi, Henrik Suhr.

De to unge mænd er begge blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Men der stopper klovnerierne desværre ikke. Klokken 21.15 modtog politiet endnu en anmeldelse. Her kom en mand kørende på Benediktevej i Fredensborg, da der pludselig sprang en klovn ud på kørebanen og gjorde ham bange.

quote Vi går nu ud med en markant advarsel

Pressetalsmand Henrik Suhr

-Vi kørte ud til stedet og i området stødte vi på en gruppe større børn på 12-16 år, der var klædt ud som klovne. Vi ved ikke, om de havde noget med hændelsen at gøre, men har taget en alvorlig snak med dem, for det her er bare ikke holdbart, siger Henrik Suhr.

Kort efter modnat opstod den måske alvorligste situation. På Jernbanegade i Frederiksværk sprang en person iført klovnemaske frem foran en bil med en økse. Bilisten undveg, ramte kantstenen og punkterede. Klovnen fra den episode er der ikke spor af.

-Men vi skal have det her stoppet. Vi går nu ud med en markant advarsel, for vi kan ikke have det her. Vi vil tage en snak med forældrene til de børn, der har været involveret, og så vil vi have fokus på, at det ikke går, når man skræmmer folk på den måde, lyder det fra Henrik Suhr.

To sager i København

Københavns Politi melder, at de modtog to anmeldelser i aftes.

Klokken 21.45 opførte to yngre mænd i klovnekostumer sig truende over for folk på Magleby Torv i Dragør, men stak hurtigt af. Senere - ved 21.30-tiden - optrådte en person i "orange tøj og svingende med en genstand" på en måde, så folk følte sig truet på Dalgas Boulevard, Frederiksberg.

-Det er jo gået helt over gevind det her, lyder det tørt fra vagtlederen hos Københavns politi.

På facebook-gruppen "Det sker i Køge" er der også beretninger om klovne. Blandt andet skulle en klovn have skræmt folk i Ølby i aftes.

Midt og Vestsjællands politi nævner i deres døgnrapport et tilfælde fra Solrød mandag aften:

Det var klokken kl. 1955 på Tykmosevej, hvor en klovn sprang ud fra en gruppe træer og forskrækkede en 15-årig dreng, der var ude at lufte familiens hund. Drengen løb med hunden væk fra stedet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Knivstikkeri Nørrebro

24-årig stukket ned i København

default_thumb

play14-årig stilles for nævn efter skuddrab på Frederiksberg

Lastbil sløret

Kvinde førte politiet på sporet af drønulovlig lastbil – nu får hun ros

Retten i Helsingør

15-årig dreng fængslet for voldtægt i Nordsjælland

Hillerød

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere