Tog opkaldt efter Kim Wall - forældre sendte det afsted på jomfrutur

Det er nu muligt at køre med et tog, der ærer afdøde Kim Wall.

Den afdøde journalist Kim Wall har fået et lokalttog i Skåne opkaldt efter sig, som lørdag formiddag for første gang kunne sendes afsted fra banegården i Trelleborg.

quote Hun har rejst så meget med bus og tog. Det er noget, hun virkelig ville sætte pris på.

Ingrid Wall

Både Kim Walls forældre, Ingrid og Joachim Wall, samt hendes danske kæreste Ole Stobbe var til stede for at indvi det nye tog.

-  Hun har rejst så meget med bus og tog. Det er noget, hun virkelig ville sætte pris på. Det er fantastisk og en stor ære, sagde Ingrid Wall til det svenske medie Trelleborg Allehanda, da navngivningen blev præsenteret tilbage i april.

Kim Wall er selv vokset op i Trelleborg, hvor hendes tog blev indviet lørdag. Hun arbejdede som freelancejournalist og leverede tekster til en række engelsk-sprogede nyhedsmedier som for eksempelvis Time, VICE, The New York Times og The Guardian.

Hun rejste rundt i store del af verden og rapporterede blandt andet fra Kina, Nordkorea, Sri Lanka og Haiti. Samtidig havde hun taget uddannelser i både London, New York og Paris.

Kim Walls forældre og hendes kæreste (tv.) sammen lokomotivføreren
Kim Walls forældre og hendes kæreste (tv.) sammen lokomotivføreren
Foto: Byrd / Khaleel Kassab

Dræbt af Peter Madsen

Kim Wall sejlede i august 2017 ud fra Refshaleøen i København med opfinder Peter Madsen i hans ubåd og vendte aldrig tilbage.

Efter flere måneders eftersøgning stod det klart, at Kim Wall var blevet dræbt.

Peter Madsen blev i april 2018 i Københavns Byret idømt fængsel på livstid for drab på Kim Wall andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig, og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs.

Dommen blev anket, men selv om Peter Madsen erklærede sig uskyldig, ankede han kun strafudmålingen og ikke skyldsspørgsmålet. I september 2018 stadfæstede i Østre Landsret.

Kim Walls journalistvenner har samlet optagelser sammen af deres veninde for at fortælle hendes historie.

Nu også opkaldt efter kvinder

Det er et såkaldt 'pågatåg', som det hedder hedder på svensk, der er blevet navngivet til ære for Kim Wall. 

Pågatåg er betegnelsen for de elektriske lokaltog, der kører i store dele af Region Skåne under selskabet Skånetrafikken.

Påg er et skånsk ord som betyder dreng, og da de første pågatog kørte i 1983 var de alle opkaldt efter en kendt skåning af hankøn - fiktiv eller virkelig - som har gjort et særligt indtryk. 

Flere af de nye tog, der er kommet i løbet af årene siden 1983, har dog fået pigenavne.

Der er i alt 99 pågatog og nogle af de øvrige tog er også opkaldt efter personer, som muligivis er velklingende for danskere.

Det er blandt andet Kurt Wallander - den fiktive karakter fra tv-serien af samme navn, Tycho Brahe - den danske astronom som blev født i Skåne, Saga Norén - den fiktive karakter fra tv-serien 'Broen' og Harald Blåtand - den danske konge som formået at samle de nordiske riger.

Toget kører udelukkende lokalt i Skåne.
Toget kører udelukkende lokalt i Skåne.
Foto: Byrd / Khaleel Kassab

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik