Sommerhede passer storke bedst: Rekordmange storkeunger i år

Mens danskerne sveder og landmændene tørster efter vand, stortrives de langbenede og fjerede fugle i sommer-Danmark.

Det var en sand forårsbebuder, da storkene i Gundsølille endelig - efter mange forsøg - lykkedes med at lægge æg i reden på gartneriskorstenen.

Siden er det gået fortrinligt for de langbenede fugle i Roskilde, der nu tæller fem unger og to forældre. 

For knap en uge siden blev de små poder (der dog ikke er så små længere) ringmærket, og lever i bedste velgående. 

Faktisk er det gået så fortrinligt for alle storkene i Danmark, at antallet af storkeunger på tværs af hele landet er det højeste i 14 år.

En sand forårsbebuder: Storkeparret i Gundsølille har fået æg.
En sand forårsbebuder: Storkeparret i Gundsølille har fået æg.
Foto: Storkene.dk

Derfor kan man med rette kalde de mange storkeunger 'en sand sommerbebuder' - for det er i høj grad det gode vejr, som har været med den store trækfugl og dens unger.

Varme og tørke har givet gode livsvilkår

Det varme og tørre vejr har gjort godt for afkommet, der i de første leveuger er meget modtagelige for kulde og regn. Det har de ikke fået denne gang - og derfor er de mange storkeunger nu en realitet.

Tidligere betvivlede storkeeksperten Jess Frederiksen fra Storkene.dk ellers, at de fem æg i reden nær Roskilde alle ville blive til flyvefærdige fugle. 

 

Og godt nok kan ungerne ikke flyvene endnu - men levedygtige, det er de, og ifølge Storkene.dk lyder vurderingen nu, at alle storkeunger har nået en størrelse, hvor de ikke længere er i fare for at dø under normale omstændigheder.

- Årets resultat er ikke set lige siden 2004, hvor 3 storkepar (Vegger, Ribe og Hvedstrup) formåede at få 8 unger på vingerne. Sidste gang vi så 9 danske storkeunger blive flyvefærdige var tilbage i 1998. Og det resultat var tæt på at bliver nået, hvis ikke den ene unge i storkereden i Smedager var omkommet i den forgangne uge, siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk. 

Roskilde-storke er næsten alle hunner

Ved ringmærkningen af de fem storkeunger i Gundsølille blev der samtidig udtaget en fjer fra hver af ungerne. De skulle bruges til at kønsbestemme ungerne. 

Her bliver de fem storkeunger i Gundsølille ringmærket
Her bliver de fem storkeunger i Gundsølille ringmærket
Foto: Hans Skov

Bjarne Østergaard Rasmussen fra Hårlev Dyreklinik har nu gennemgået DNA-strengen og foretaget en kønsanalyse. Den viser, at der ud af de fem unger er fire hunner og én enkelt han i kuldet.

Det ventes, at de unge storke vil prøve kræfter med en tur på vingerne i landskabet indenfor de næste fire uger.

Derfor vil der i den kommende tid være otte-ni storke i omegnen af Gundsølille. Det skyldes, at en unge fra 2017-kuldet og en ikke-ringmærket stork også befinder sig i området.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik