Overvågningsvideo hitter på Facebook: Formodede tyve kunne ikke bakke med trailer

En sen nat kører to mænd i en stjålet bil ind på parkeringspladsen foran Yamaha Store i Roskilde. De to mænds ansigter er tildækkede, hætterne er trukket op over hovedet, men hvad de egentlig har planlagt, finder man aldrig rigtig ud af.

quote Deres plan virker ikke så gennemtænkt.

Jon Jørgensen, indehaver, Yamaha Store Roskilde

Overvågningsbilleder fra natten viser nemlig, at de to mænd har mere end ualmindeligt svært ved at bakke med en trailer.

- Vi blev gjort opmærksomme på videoen, fordi politiet ringede og sagde, at vi havde haft forsøg på indbrud, siger indehaver Jon Jørgensen.

- Vi syntes, det var lidt sjovt, så vi valgte at lægge den på Facebook. Siden der ikke skete noget og ingen kom til skade, tænkte vi, at vi godt kunne tillade os at udstille dem lidt.

Siden videoen blev uploadet på virksomhedens facebookside, er den blevet delt over 3000 gange og har fået over 3000 reaktioner fra facebookbrugere, der muntrer sig på de to mænds bekostning.

- Vi har mange sjove produkter i butikken. Det er nok nogle af dem, de har været på udkig efter. Men deres plan virker ikke så gennemtænkt, siger Jon Jørgensen.

Du kan se det mislykkede forsøg på at bakke med trailer i videoen i toppen af artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik