Nu kan du sende dit festival-grej til og fra Roskilde i en flyttekasse

Med en ny service slipper du for at slide og slæbe dit grej til og fra Roskilde Festival.

Nu er der godt nyt til den dovne festivalgænger, der får ondt i ryggen af at tænke på rygsækken fyldt med sovepose, telt og tøj, der er stoppet til bristepunktet med øl. 

Som noget nyt i år kan du senest torsdag den 28. juni pakke alt dit grej i en flyttekasse og sende det til Roskilde Festivals garderobe.

En trillebør kan også fungere til at transportere sit grej til Roskilde Festival.
En trillebør kan også fungere til at transportere sit grej til Roskilde Festival.
Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix

Og når hele baduljen slutter, og det er nemmest bare at lade dit beskidte tøj og din lugtende sovepose ligge, kan du i stedet sende det til din hjemmeadresse i en flyttekasse.

Sådan fungerer et nyt samarbejde, som Roskilde Festival har indgået med transportvirksomheden Bring, der går under navnet "Bring your gear". 

Forsendelser hver vej koster 139 kroner, men du må maksimalt pakke 20 kilo i din flyttekasse. 

Vil aflive myten

Samarbejdet har Roskilde Festival startet op for at få festivalgængerne til at efterlade mindre skrald.

Sidste år sendte festivalen 2400 tons affald til forbrændingen efter festivalen. Roskilde Festival brugte cirka otte millioner kroner på oprydning. Størstedelen af det efterladte udstyr er campingudstyr.

Festivalen ønsker at aflive myten blandt festivalgængere om, at det efterladte udstyr gives til gode formål. Det er ikke tilfældet. Det hele sorteres og brændes så af. 

Sådan sender du dit grej til festivalen:

Sådan sender du dit grej hjem fra festivalen

Sådan så det ud, da Roskilde Festival var slut og en masse udstyr var blevet efterladt på stedet.
Sådan så det ud, da Roskilde Festival var slut og en masse udstyr var blevet efterladt på stedet.
Foto: TV 2

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Lav mad over åben ild

dining week

Populær madfestival frygtede storm efter udskydelse

Henrik Nordbrandt

playDigteren Henrik Nordbrandt led af anoreksi: Det var et ubevidst ønske om at begå selvmord

20130516-162059-L-1920x1280we

Nu kan du få gratis adgang til oplysninger om dig selv i Rigsarkivet: Sådan gør du

Roskilde

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere