Issvømmere kan nu lune sig i ny sauna

Issvømmere fra Roskilde indviede i dag deres nye sauna ved Himmelsøen i Roskilde. Den nye sauna betyder, de nu kan træne mere regelmæssigt frem mod VM.

Issvømmerne i Roskilde jubler. Fra i dag kan de bruge deres nye sauna, når de har taget en svømmetur i den iskolde Himmelsø. 

- Det er altid dejligt at svømme i iskoldt vand, siger Birgitte Roed, medlem af Roskilde Issvømmer Forening til TV 2 Lorry. 

quote Det er simpelthen guld. Det er en livsdrøm, der er gået i opfyldelse.

Mette BL Thomsen, formand, Roskilde Issvømmer Forening

Roskilde Issvømmer Forening indviede i dag deres nyebyggede, permanente sauna, som foreningen har bygget for de 180.000 kroner Roskilde Kommune har bevilget. 

Alle issvømmere har en havtaske om livet. En havtaske er et oppusteligt flydemiddel.
Alle issvømmere har en havtaske om livet. En havtaske er et oppusteligt flydemiddel.

- Det er suverænt. Det var den eneste vej fremad. Det er en lillesmule småkøligt, hvis der ikke er en sauna, siger Thomas Steenberg, medlem af Roskilde Issvømmer Forening.

De to foregående år har issvømmerne måtte klare sig med en teltsauna, som kunne tage op til ni timer at varme op. Det tog både mange mandetimer og var ressourcekrævende, men den nye sauna gør det nu endnu nemmere for dem at træne regelmæssigt i det kolde vand - uden så meget bøvl.

- Det er simpelthen guld. Det er en livsdrøm, der er gået i opfyldelse, fordi nu kan vi træne meget, meget mere, siger Mette BL Thomsen, formand, Roskilde Issvømmer Forening til TV 2 Lorry.

Formanden kalder den nye sauna for en livsdrøm. Saunaen gør det nemmere for medlemmerne at træne mere regelmæssigt. 
Formanden kalder den nye sauna for en livsdrøm. Saunaen gør det nemmere for medlemmerne at træne mere regelmæssigt. 

Flere af foreningens medlemmerne skal til VM i Slovenien til februar, og hvis du sidder og tænker, hvordan de kan holde det iskolde vand ud, så handler det om tilvænning. 

 - Man skal lære at være i det, bare tænke at det er koldt. Så går man ud, så svømmer man, så nyder man, så vågner man op, så kigger man rundt på naturen. Det er helt vidunderligt, siger Birgitte Roed. 

Næste år kommer der også toiletfaciliteter ved saunaen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik