Politiet søger vidner efter groft overfald

Efter et groft overfald i Rødovre søger politiet vidner for at kunne identificere gerningsmændene. En person er allerede varetægtsfængslet i sagen.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Arkivfoto. Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

En 26-årig mand blev sent lørdag aften ved 23-tiden overfaldet med livstruende spark og kvælertag af flere uidentificerede gerningsmænd.

Politiet har varetægtsfængslet én af gerningsmændene, men har siden overfaldet forgæves ledt efter de to andre.

Derfor søger de nu vidner, som kan være med til at identificere de mænd, der førte til, at den 26-årige mand kom i livsfare. 

Læs også Politi efterforsker mulig voldtægt i København

Københavns Vestegns Politi oplyser til TV 2 Lorry, at der er en art forbindelse mellem offer og gerningsmænd, men at de ikke har mulighed for at komme nærmere ind på, hvori den består, ligesom de heller ikke kan sige noget om det eventuelle motiv til overfaldet.

Overfaldet fandt sted på Brandholms Allé i Rødovre, og de to mænd, der efterlyses, beskrives af Københavns Vestegns Politi således:

A: Mand af dansk herkomst, 30 til 35 år gammel og omkring 180 centimeter høj. Han er almindelig af bygning, har mørkblond, kortklippet hår med studs i begge sider.

Sammen med ham efterlyses gerningsmand B, der beskrives således:

Dansk herkomst og 30 til 35 år gammel med en højde på cirka 190 centimeter høj. Han er muskuløs af bygning, har mørtkt kortklippet hår. Han havde muligvis daggamle skægstubbe.

Oplysninger til Københavns Vestegns Politi eller på 114.

Læs også 49-årig mand anholdt for at forsøge at lokke pige til samleje

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik