Voldsom brand i butiksarkade

En voldsom brand udviklede sig nytårsnat i en butiksarkade i Rødovre. En del af butikkerne er helt udbrændt.

Opdateret klokken 10.30...

Flere slukningskøretøjer kæmpede i de tidlige morgentimer fredag med at nedkæmpe en brand i en butiksarkade på Valhøjs Alle i Rødovre.

Flammerne fik fat i tagkonstruktionen og spredte sig, men den seneste melding fra indsatslederen på stedet er, at branden nu er under kontrol, så den ikke breder sig.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Det oplyser Peter Grønbek, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.

- Den er under kontrol, men der forestår stadig en del efterslukningsarbejde. Der kan sagtens være flere lommer, hvor det brænder, siger han.

Ifølge vagtchefen er det stadig uvist, hvad der har forårsaget den store brand.

- Antagelig er den startet i en kiosk i butiksarkaden, men årsag og arnested er ikke endeligt fastlagt, siger Peter Grønbek.

Branden blev anmeldt kort efter klokken 3.30 af en borger på vej hjem fra nytårsfest.

Borgeren opdagede røg, der væltede ud fra kiosken.

På sit højeste spredte flammerne sig til flere forretninger i arkaden og raserede blandt andet en Fakta-butik.

Der er omkring en håndfuld lejemål i centret, der ligger tæt på en række etageejendomme.

Hos Hovedstadens Beredskab siger operationschef Michael Møller fredag formiddag, at det er for tidligt at gøre skaderne op.

- Men der er heftige skader i den ene ende af butikscentret, der er helt udbrændt. I den del af bygningen ligger blandt andet en grønthandel, der er meget brandskadet, siger Michael Møller.

Ingen personer er kommet til skade ved branden.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

stevenknap-67180d37-793d-4edc-ae43-28be88b2ab70

32-årig mand ramt af skud

joh-f73df42b-2340-4e89-80b8-0d6b8be660b7

Politi efterforsker mulig bilbombe som rockerbande-relateret

def_thumb,50_percent

playFolk går på isen på flere søer i København: Vi prøver at tale folk til rette, siger politiet

snekkersten 112 utryghedsskabende politi

Politi tilbageholder ti personer for utryghedsskabende adfærd i Nordsjælland

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere