VM-målmand skifter Rødovre ud med Østrig

Ishockeymålmand Sebastian Dahm spiller i næste sæson for Graz 99'ers i Østrig. Her er Todd Bjorkstrand træner.

Den danske ishockeymålmand Sebastian Dahm skifter Rødovre ud med den østrigske klub Graz 99'ers i den kommende sæson. Det fortæller han selv til Politiken.

Sebastian Dahm har skrevet under på en etårig kontrakt med østrigerne. Klubben har ganske vist endnu ikke bekræftet aftalen på sin hjemmeside.

Sebastian Dahm havde stor succes ved VM i Tjekkiet tidligere på måneden, og han lagde ikke skjul på, at han gerne så, at opmærksomheden ved VM blev brugt til et skifte til en klub i en bedre liga end den danske.

Det er nu lykkedes, og den kendsgerning, at den tidligere cheftræner i Herning, Todd Bjorkstrand, er træner i Graz 99'ers, har haft stor betydning.

- Todd er en træner, jeg længe gerne har villet spille for med hans store vinderinstinkt og grundige trænerarbejde. For mig, som selv har en meget analytisk og detalje-orienteret tilgang til spillet, så vil det være fantastisk at få en træner, som ser spillet på samme måde, siger Sebastian Dahm til Politiken.

Den 28-årige målmand har tidligere spillet fem sæsoner i Nordamerika uden at slå igennem på det højeste niveau. Nu har Europa og landsholdet større prioritet.

- Hvis jeg vil fortsætte med at konkurrere med om pladsen på landsholdet, så kræver det selvfølgelig også, at jeg spiller på klubholdet. Og Graz har givet udtryk for, at det er mig, de vil have som førstekeeper, og at jeg skal bære en stor del af læsset dernede, siger Sebastian Dahm.

Skiftet til den stærkere liga i Østrig er også en fordel for Danmarks landshold, som efterhånden har en del spillere i gode europæiske ligaer.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere