Stort salg afblæst: Rødovre Centrum bliver i familien

I august røg et af Danmarks ældste shoppingcentre på markedet, men nu afblæser familierne bag landets måske største ejendomshandel.

Meget tyder på, at et af landets største og mest populære shoppingcentre bliver i familien. 

Familierne Knudsen og Andreasen, der gennem mere end 50 år har ejet og drevet Rødovre Centrum, har nemlig valgt at droppet salget af det prisvindende indkøbscenter. 

Afblæsningen af salget, der blev annonceret tilbage i august, skyldes ifølge centerets direktør, at det ikke har været muligt at finde den helt rigtige køber af det gamle familieforetagende.

Det oplyser han i en pressemeddelse.  

- Som tidligere nævnt er vi hverken presset på tid eller økonomi for at ændre noget. For min egen del glæder jeg mig til mange gode år i spidsen for det center, som står hele familien nær, fortæller Jesper Andreasen. 

quote For min egen del glæder jeg mig til mange gode år i spidsen for det center, som står hele familien nær.

Jesper Andreasen, Direktør Rødovre Centrum

Direktøren fortæller, at det helt fra start har ligget fast, at familierne kun ville sælge, hvis de fandt en køber, der ville betale den rigtige pris, og som ville drive centret videre på den rette måde. 

Og det, der ellers skulle være landets største enkelte ejendomshandel nogensinde, er derfor sat på standby for en stund. 

- Vi fortsætter udviklingen af Rødovre Centrum og tager os al den tid, der skal til, for at tilrettelægge et fremtidigt generationsskifte, når den tid kommer, fortæller direktøren for Rødovre Centrum. 

Et historisk og folkekært shoppingcenter 

Tilbage i 1960 var der ikke andet end marker og et enkelt gartneri på det store område mellem Tårnvej og Højnæsvej i Rødovre. 

 
 
Foto: Rødovre Centrum / Presse

Ejeren af grunden, Aage Knudsen, blev inspireret af de helt store indkøbscentre, der dengang blomstrede i USA og den 1. april 1966 blev drømmen en realitet med det indvielsen af det, vi i dag kender som Rødovre Centrum. 

 
 
Foto: Rødovre Centrum / Presse

Siden åbningen af Danmarks første, større indendørs shoppingcenter, har Rødovre Centrum dannet et forbillede for kommende generationer af storcentre. 

 
 
Foto: Rødovre Centrum / Presse

Centeret har siden da været i konstant udvikling med flere udbygninger. I dag råder centeret over hele 150.000 kvadratmeter, hvor af 44.000 af dem er butiksarealer. 

Se med her - og kom en tur indenfor i Danmarks ældste shoppingcenter, da det blev sat til salg i august:

Det familieejede Rødovre Centrum er sat til salg efter årtier som et af landets mest populære shoppingcentre

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik