Silobrand skaber kraftig røgudvikling: Tre brandstationer tilkaldt

En maskinsnedker-virksomhed i Rødovre er brudt i brand. Tre brandstationer hjælper med slukningsarbejdet.

Onsdag eftermiddag er en silo med træspåner brudt i brand ved en maskinsnedker-virksomhed i Rødovre.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi overfor TV 2 Lorry.

- Der har været en kraftig røgudvikling derude fra. Men vi mener at vide, at der ikke er nogle personer tilstede derinde, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Brian Munck, til TV 2 Lorry. 

Branden opstod ved 15-tiden på en adresse på Islevdalvej i Rødovre. Politiet ved dog ikke hvem eller hvad, der er årsag til branden.

- I og for sig er det kun siloen, der brænder. Det er indholdet i siloen, der brænder, og så er det dele af siloen der brænder også, siger Kristian Næsted, der er vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab og tilføjer:

- Vi sendte udrykning derud klokken 15.02. En times tid senere var prognosen, at vi er der hvert fald en til to timer endnu.

Ifølge Hovedstadens Beredskab er branden ikke lige til at slukke. Det skyldes, at det er svært at komme ind til spånerne. 

Derfor er der tilkalt tre brandstationer til slukningsarbejdet, hvor der også er brugt røgdykkere.

- Vi er tre stationer derude - både Glostrup, Frederiksberg og Vesterbro station er på sagen. Der er mange folk igang derude, siger den vagthavende operationschef.

Umiddelbart er der ingen frygt for, at branden spredes, men politiet er også til stee ved branden - og de informerer dem, der måtte være i nærheden, oplyser både politi og beredskab. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Tre 16-årige kører galt i Værløse.

Tre 16-årige kørte galt i nat: Føreren havde sprit i blodet og kørte i sin mors bil

Politibil 112

Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

Politi retten i glostrup 112

29-årig dømt for vandvidskørsel: Spøgelsesbilist flygtede fra politiet på motorvej

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere