Butikker bor ved byggeplads måneder endnu: "Det er katastrofalt"

Tab i omsætning, fyringer og indskrænkede åbningstider. Det har kostet at bo ved en byggeplads, lyder det fra butikker ved Damhustorvet, hvor indvielsen er udsat igen igen.

- Det er jo katastrofalt, vil jeg sige. Både for kunderne og for beboerne, for hele området og fremfor alt for de små selvstændige.

quote Det er jo katastrofalt, vil jeg sige. Både for kunderne og for beboerne, for hele området og fremfor alt for de små selvstændige.

Thorleif Kristensen, bagermester i Damhustorvets Bageri.

Sådan lyder det fra Thorleif Kristensen, der er bagermester i Damhustorvets Bageri.

Butikslivet omkring Damhustorvet i Rødovre har nemlig været under stort pres lige siden den omfattende renovering af torvet gik i gang sidste år.

Renoveringen skulle have været færdig i januar.

Men sådan er det bestemt ikke gået.

Nu er indvielsen for anden gang blevet udskudt, og meddelelsen fra byggeriets entreprenør, Barslund, lyder, at torvet står færdigt d. 29. maj.

Fald i omsætning og fyringer

Renoveringen startede i august 2017, og allerede i september følte butikkerne sig pressede:

quote Det har påvirket, at jeg har måtte afskedige to folk.

Per Christoffersen, indehaver af Damhusslagteren.

- Det betyder nedgang i omsætningen på mellem 35-70 %, lød det dengang fra Per Christoffersen, der er indehaver af Damhusslagteren.

Det har siden kostet på personale-fronten.

- Det har påvirket, at jeg har måttet afskedige to folk, fortæller han i dag til TV 2 Lorry.

I løbebutikken og hos bageren mener de også, at renoveringen har påvirket omsætningen.

Løbebutikken melder om et tab om omsætning på 50 % siden byggeriets begyndelse og slagteren om 70 % tab.

Borgmester varsler bøder

Tabt omsætning medvirker, at flere af butikkerne nu også er nødt til at indskrænke deres åbningstid.

Og frustrationen over den nye udskydning deler borgmesteren.

quote Det er bare ikke i orden, og derfor må vi bede entreprenøren om at tage sig sammen.

Erik Nielsen, borgmester i Rødovre, Soc.dem.

- Den første udskydelse kunne vi acceptere på grund af vejret over vinteren med meget vand. Men det her - det er bare ikke i orden, og derfor må vi bede entreprenøren om at tage sig sammen, lyder det kontant fra Erik Nielsen, Soc.dem.

Han har derfor varslet om bøder.

Imens må butikkerne bare holde ud - og krydse fingre for, at kunderne kommer tilbage.

- De kommer ikke bare tilbage, fra den dag projektet er overstået. Der går måske et år, halvandet eller mere, hvor vi skal kæmpe for at få dem tilbage igen, slutter slagteren.

RENOVERING AF DAMHUSTORVET

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

20_percent

playDenne hund kan snuse sig frem til skimmelsvamp

20200417-093628-a-1920x1281we.jpg

Frisør ånder lettet op: Nu kan nye virksomheder få kompensation

Bryggens bastion islands brygge højhus amager

Undersøgelse af skandalehøjhus får kritik: "Totalt håbløst"

Parkeringsvagt

Nu kommer der kommunal parkeringskontrol i Brøndby

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere