Weekendtips: Helsinge byfest, vikingemarked og nyt byliv

Inden midsommervisen skal lyde, og Sankt Hans-heksen syde, kan du her nyde, hvilke spændende arrangementer regionen kan tilbyde. Her er TV 2 Lorrys weekendtips.

Endnu engang beviser vi, at det ikke er manglen på arrangementer, der koster en weekend på sofaen. Her giver vi vores bud på festlige, hyggelige og spændende oplevelser.

 

Helsinge Byfest

Helsinge byfest tyvstartede allerede i går, med bankotelt og højt humør, men først i dag åbnede deres Tivololand og byfesttelt. Nu er festen officielt i gang.

Den fortsætter hele weekenden, hvor man kan opleve feststemningen sprede sig fra hjertet af Helsinge, nærmere bestemt fra Gadekærvej. Her vil der både være skiftende arrangementer og faste begivenheder. Der er legeland for børn, med oppustelige rutsjebaner, Tivoliland med flere forskellige forlystelser og endelig en perlerække af koncerter, opvisninger og aktiviteter for hele familien.

Du kan se hele programmet her.

 

Vikingemarked

Vikingemarkedet ved Roskilde Fjords vandkant, er en tilbagevendende begivenhed, der denne gang også markerer premieren på forestillingen om Harald Blåtand. Aktører fra ind- og udland valfarter til Frederikssund i denne weekend og sørger for en autentisk markedsstemning.

Hele weekenden kan du træde tusind år tilbage i tiden og opleve de gamle håndværk og traditioner. Du kan være med i forskellige vikingelege eller prøve kræfter med bueskydning og runejagt. Begge dage er arrangerede rundvisninger og tvekampe, så man virkelig for en fornemmelse for de hærdede nordboeres gamle livsstil.

Se programmet her.

 

Lancering af Kronværksbyen

Sidste år startede projektet om at puste nyt liv i Kronværksbyen omkring Kronborg Slot. Byrummet skulle udvikles og gøres mere levende. I samarbejde med de lokale kunstnere, entreprenører og erhvervsdrivende er GivRum, der har stået i spidsen for udviklingen, nu klar med lanceringen af den gamle fæstningsby.

Lanceringen finder sted lørdag og programmet starter kl. 14 med åbningstale af blandt andre Jesper Koefoed-Melson fra GivRum. Herefter er der dømt fri leg, og alle besøgende opfordres til at gå på opdagelse i de fornyede omgivelser. Hele dagen kan man såvel besøge forskellige workshops, gallerier og værksteder der byder indenfor. Dagen rundes af med fællespicnic, en overraskelse vi ikke kan løfte sløret for, og en efterfest med koncert og DJ.

Se arrangementet her.

 

Fest i Saxogade

Et andet byrum der har undergået en fornyende udvikling, er Saxogade på Vesterbro. Sidste år fik Settlementet, velgørenhedsorganisationen bag udviklingen, 5,5 mio. kr. fra Tuborgfondet til at realisere drømmen om at skabe en social handelsgade – hvor socialt udsatte sælger dyre designervarer.

Denne lørdag inviterer gaden til åbningsfest, hvor alle butikker rykker ud på gaden, og hvor der bliver lagt op til en debat om fremtidens by. Programmet byder dermed både på underholdning og meningsfulde samtaler. Der vil være koncerter, boder, barer og drinks. Derudover sambashow, orientalsk dans, en fotoudstilling, et loppemarked og en masse workshops.

Se Facebook siden her.

 

Skibsbroens Loppemarked

Hvis du er til gode loppefund og hyggelig atmosfære, kan vi som vores sidste weekendtip anbefale loppemarkedet ved Skibbroen i Sydhavn. Skibbroens Lopper er gået sammen og sørger for endnu et skønt og populært loppemarked nær vandet. Et øjeblik var arrangementet aflyst, men frygt ej, its happening.

Du kan snuse rundt blandt glade stadeholdere omgivet af flotte husbåde indtil kl. 17, og i løbet af dagen er der sørget for et rigeligt udbud af forfriskninger. Kahyt og Kaffe inviterer indenfor, og flere boder kan byde på sprøde vafler, pølser, kaffe og argentinske empanadas. Der vil også være live musik fra upcoming kunstnere, til at ledsage den intense jagt på skjulte skatte.

Se arrangementet her.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Idrætsgymnastik

play16-årige Camille er danmarksmester i gymnastik - men for ung til OL

Færgekroen hejses ind i Tivoli

playHer bliver en ny udgave af Tivolis Færgekroen hejst ind

Grand Teatret

Københavnsk nichebio kåret blandt verdens smukkeste

genforening galvmaleri

Kulturorganisation vil lave gavlmaleri i København gratis - men mangler en husgavl

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere