Et stigende antal børn og unge får i disse år en psykisk diagnose. Det kan være ADHAD, depression, spiseforstyrrelse eller noget helt andet. På TV 2 Lorry vil vi gerne sætte fokus på de diagnosticerede - og ikke mindst på deres familier.
Derfor arbejder vi nu på en serie, der viser, hvordan det er at vokse op med en bror eller søster, der har en psykisk sygdom - på godt og ondt. Med programserien vil vi skabe opmærksomhed om, hvordan psykisk sygdom påvirker hele familien. Hvilke udfordringer der er i dagligdagen. Sætter det præg på ferien? På fritiden? Eller på hvordan andre ser på jeres familie? Historien fortælles igennem de diagnosticeredes søskende.
Vi er interesserede i at høre fra alle søskende, men du skal helst være mellem 15 og 25 år.
Er det noget for dig, så kontakt redaktør på TV 2 Lorry Nanna Andreasen på naan@tv2lorry.dk