Ung nordsjællænder i Bruxelles: Det ku' have været mig

Katinka fra Lynge var på den metrostation, der blev ramt af terrorangrebet i Bruxelles, kort før bomberne eksploderede.

- Den metro, der blev angrebet, er to blokke fra mit kontor. Jeg var på kontoret i morges og kunne se folk, der løb rundt udenfor. 

Sådan lyder det fra 25-årige Katinka Clausdatter Worsøe, der arbejder som EU-konsulent for Dansk Erhverv i Bruxelles.

Hun har oplevet tirsdagens tragiske terrorangreb i Belgiens hovedstad på tæt hold. 

- Det var tæt på denne her gang. Det kunne helt sikkert lige så godt have været mig eller en af mine kollegaer. Jeg bruger Maelbeek-metroen hver dag, og jeg skulle faktisk have fløjet hjem fra lufthavnen i overmorgen. Nu må vi se, om jeg får lov, siger Katinka til TV 2 Lorry. 

Katinka, der er opvokset i Lynge på Nordsjælland, har ringet hjem og fortalt sine forældre og sin danske kolleger, at hun er okay. Og så har hun brugt en Facebook-funktion til at lade venner og andre familiemedlemmer vide, at hun er uskadt. 

- Facebook har lavet en grøn knap, man kan trykke på for at vise, at man er okay. Funktionen kaldes et sikkerhedstjek. Det har også for mig været fint at kunne følge med på den måde, siger Katinka til TV 2 Lorry. 

Det såkaldte sikkerhedstjek på Facebook
Det såkaldte sikkerhedstjek på Facebook
Sådan ser det tirsdag ud på Katinkas facebookside  
Sådan ser det tirsdag ud på Katinkas facebookside  

Hun følger selv begivenhederne i Bruxelles nøje via #BrusselsAttacks på Twitter. Belgiens hovedstad er så godt som helt lukket ned, fortæller hun. 

- De belgiske myndigheder siger, at man skal undgå offentlige steder, og al offentlig transport er lukket. Jeg arbejder hjemmefra nu. Den danske ambassade har sendt en meddelelse ud om, at man skal følge myndighedernes anbefalinger.  

Katinka anbefaler enhver, der måtte savne kontakt til en dansker i Bruxelles, at tage kontakt til Udenrigsministeriet, der har en kontaktliste over danskere i udlandet. 

Den unge dansker i Belgiens hovedstad er ikke overrasket over dagens blodige terrorangreb.

- Det er skrækkeligt, at der er nogen, der har så meget had, at de vil gøre det her, men Bruxelles har længe været et mål. Vi har været på højt terrorberedskab siden angrebet i Paris. Det er forfærdeligt, men det er ikke så overraskende, siger Katinka til TV 2 Lorry. 

20 personer mistede tirsdag morgen livet ved metrostationen Maelbeek, mens 14 blev dræbt ved et formodet selvmordsangreb i lufthavnen i den belgiske hovedstad.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Amager bakke er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels.

Borgere i hovedstadsområdet får varme fra døde mink - har samme konsistens som feta

anonym

Tidligere anbragt om døgninstitution: "Jeg vidste godt, det var forkert, det de gjorde."

Nexus foto

playKritik af døgninstitution for unødvendige magtanvendelser mod anbragte unge

løndumping amager

TV 2 afslører: Håndværkere på Amager arbejder til 30 kroner i timen

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere