- Hvis man skal kortlægge, hvor der er plantet hestekastanje herhjemme, så skal man bare tage et luftfoto nu. De er nemlig nærmest alle sammen brune.
Sådan lyder det fra Hans Peter Ravn, der er lektor på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Samtidig er han forstentomolog - en betegnelse, der dækker hans indgående kendskab til insekter i blade.
Og det er netop insekter, som for størstedelen af kastanjetræerne herhjemme er årsag til, at bladene netop nu er brune og indtørrede frem for grønne og bløde.
Insektet, der er årsag til de kedelige blade, hedder katstanieminérmøl, og det er et møl, som er så godt som umuligt at komme af med igen.
Varm sommer er perfekt for møl
Det skyldes, at snylterne, som almindeligvis spiser møl som minérmøllet, slet ikke kan følge med og kun fortærer mellem 10-20 procent af bestanden.
Særligt i år har mange træer været plaget af møllet, som har haft ideelle livsbetingelser.
- Der har været stor succes hos møllet. Hvis det havde været regn og rusk, ville de have svært ved at lægge æg på træerne. Men i år har det stille og varme vejr gjort, at der er ekstremt mange, siger Hans Peter Ravn til TV 2 Lorry.
Skønheden må lide
Forstenotomologen oplyser desuden, at møllet netop nu kan ses på træerne. Det blæsende vejr de sidste dage gør nemlig, at møllet sidder og putter sig tæt op ad stammen.
- De bliver ikke mere end 3 millimeter lange. Men de er meget flotte og med gyldne vinger med kraftige tværstriber på, siger Hans Peter Ravn.
Ifølge universitetslektoren er der dog ingen fare på færde ved de brune træer. Det er kun æstetisk, at det mægtige kastanjetræ må lide et knæk.
Hestekastanjen er blevet brugt i Danmark som prydtræ, men det kan nu være fortid. Det ser nemlig knap så prydende ud med de mange brune blade.
sådan ved du, om dit kastanjetræ er ramt af minérmøllet
Det sker, når møllet forpupper sig.
Først har det dog spist af bladet indefra, og det får bladet til at visne fra midten mod kanten.
Er kastanjebladet vissen fra kanten og ind, er det i stedet tegn på tørke-stress.
Kilde: Hans Peter Ravn
En fremtid uden by-kastanjer
Derfor kan det være slut med store kastanjeallér i bybilledet, lyder vurderingen fra lektoren.
- Jeg tror for eksempel ikke, at Københavns Kommune har nogen planer om at plante hestekastanje fremover, siger han.
Der er kun én løsning, og det er at plante andre træer. Men hvis man er fast besluttet på, at det skal være et kastanjetræ, så er der dog fortsat muligheder.
- Hvis man planter den rødblomstrede hestekastanje, så undgår man minérmøllet. Der sidder nogle indholdsstoffer på det træ, som gør, at larverne ikke kan leve i bladene. Så den ser man plantet flere og flere steder, lyder det fra Hans Peter Ravn.
Mejserne kan være redningen
Samtidig vil det ikke være hvert år, at man kan se de mange, brune træer.
Sidste år var det ikke brune kastanjetræer, der var på tale - der gik snakken i stedet på den iberiske skovsnegl, kaldet dræbersneglen, som var overalt i folks haver.
Den rødbrune snegl nyder nemlig - i modsætning til minérmøllet, de fugtige somre.
Kastanjeminérmøllet har dog også en anden fjende, har et studie vist. Nogle mejser har nemlig held til at åbne pupperne og spise møllarverne, før de bliver til møl. Og mejser kan lære af hinanden, så derfor kan flere kastanjetræer i fremtiden blive fri for de brune blade.
