Nordsjællands kvinder lever længst i hele Danmark

Nordsjællandske kvinder indtager igen førstepladsen, når det gælder om at leve længst sammenlignet med resten af landet. De bliver i gennemsnit 84,1 år.

Kvinderne i Nordsjælland lever længst tid. 

Det viser den nyeste statistik fra Danmarks Statistik for middellevetiden i Danmark fordelt på 11 landsdele, og her er det kvinderne i Nordsjælland, som med et gennemsnit på 84,1 år lever længst.

På landsgennemsnit bliver kvinder 83,2 år. Kvinder i Nordsjælland bliver 0,9 år ældre end resten af landets kvinder.

Siden 2016/2017 har kvinderne i Nordsjælland ligget på førstepladsen, når det kommer til at leve længst tid. 

I 2015/2016 blev Østjyllands kvinder i gennemsnit 83, 4 år, mens kvinder i Nordsjælland blev 83, 2 år. Året efter i 2016/2017 blev kvinder i Nordsjælland 83,8 år, mens kvinder i Østjylland blev 83,1 år.

Middellevetid

Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder.

 

Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,31 år for mændene og 0,27 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne. 

 

Kilde: Danmarks Statistik

Middelevetiden er fortsat stigende for både mænd og kvinder. Det er mændene i Østsjælland, der lever længst med en gennemsnitslevetid på 80,1 år. 

Tjek hvilke kommuner, der lever længst

I tabellen herunder kan du se udviklingen over de seneste år fordelt på alle kommunerne i hovedstadsområdet. Vær opmærksom på, at denne statistik ikke er opdelt på køn, men det er en samlet statistik for både mænd og kvinder. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik