Oversigt

Seneste nyt

Myndighederne frygter at salmonella-udbrud breder sig

Der vil ifølge Statens Serum Institut formentlig komme flere tilfælde af salmonella smitte.

Det skriver TV2.dk.

- Udbruddet er hurtigt voksende, så vi kan være bekymrede for, at der vil komme flere tilfælde i den kommende tid, oplyser Luise Müller, der er epidemiolog ved SSI, til TV 2.

Der er indtil videre registreret 40 tilfælde af salmonella smitte, hvoraf 12 har krævet indlæggelse. 

De 16 af smitte tilfældene er fra Region Hovedstaden. 

Myndighederne har endnu ikke fundet smittekilden, men de forventer, der er tale om hakket kød. 

Statens Serum Institut opfordrer derfor til, at man er ekstra opmærksom på hygiejnen i køkkenet og derudover lader være med at smage på råt kød.