Midt i coronakrise uddeler region millioner til syv kulturevents

Region Hovedstaden har uddelt seks millioner kroner til kulturlivet i hovedstadsområdet. Kultur handler også om sundhed, mener udvalgsformand. 

I en tid hvor langt de fleste øjne i det danske sundhedsvæsen er stift rettet mod coronavirus, har Region Hovedstaden i denne uge valgt at uddele seks millioner kroner til kulturlivet, “der i særlig grad er ramt af coronakrisen,” skriver regionen i en pressemeddelelse. 

Syv konkrete projekter får del i midlerne, og de bidrager ifølge formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse, Lars Gaardhøj (S), til at løfte kulturlivet i hovedstadsområdet. 

quote Kultur og oplevelser er også utroligt vigtigt for, hvordan vi mennesker har det

Formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse, Lars Gaardhøj (S)

- Og nok er vores primære fokus, hvordan vi på hospitalerne bedst kan bekæmpe covid-19, men kultur og oplevelser er også utroligt vigtigt for, hvordan vi mennesker har det, og på den måde handler det også om sundhed alligevel, siger Lars Gaardhøj (S).

Her er de syv events 

De syv projekter modtager hver støtte fra regionsrådet på mellem 0,5 og 1,5 millioner kroner. Den regionale andel udgør fra 10 til 25 procent af budgettet for hver af de syv projekter:

  • Lad legene begynde – OL og para-OL By på Experimentariums tagterrasse
  • Copenhagen Gaming Week i blandt andet Bella Center - herunder også internationale esport-turneringer i Royal Arena
  • Ungdommes Folkemøde i Valbyparken 
  • #MeToo – også mig i fire kulturhuse i København med Teater Solaris
  • Sound Dues i Helsingør - international jazzfestival med over 40 koncerter, gastronomi og livsstil over flere dage
  • Action Hygge i Københavns offentlige rum som en del af Distortion 
  • CopenHell Con på Amager. International messe om rollespil og fantasy som en del af CopenHell-musikfestivalen

Kilde: Region Hovedstaden

Region Hovedstaden oplyser i pressemeddelelsen, at de med en del af projekterne forsøger at efterleve devisen om “en sund sjæl i et sundt legeme”. 

Det er således mulighed for at få pulsen op i forbindelse med ‘Action Hygge’ og Experimentariums OL-By.

Nogle af de øvrige projekter har fokus på flere faglærte, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og jobs gennem gaming.

Region Hovedstaden oplyser, at de syv events forventes at samle over 230.000 publikummer. Det er meningen, at arrangementerne skal tiltrække et internationalt publikum og skabe samarbejde med udenlandske kunstnere.

Ungdommens Folkemøde afholdes i Valbyparken.
Ungdommens Folkemøde afholdes i Valbyparken.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Royal Arena på Amager skal i 2021 danne ramme om dele af Copenhagen Gaming Week
Royal Arena på Amager skal i 2021 danne ramme om dele af Copenhagen Gaming Week
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kronprins Frederik åbnede i januar måned OL og para-OL Byen på Experimentariums tagterrasse
Kronprins Frederik åbnede i januar måned OL og para-OL Byen på Experimentariums tagterrasse
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik