Konservative politikere raser mod Behnke

To konservative lokalpolitikere raser mod Tom Behnke og hans udtalelser i sagen om ekspropriation i Roskilde.

Tom Behnke (K) står for skud. To lokale konservative politikere har nemlig skrevet en pressemeddelelse, hvor de raser mod deres eget partis retspolitiske ordfører i Folketinget.
Det sker, efter Tom Behnke har udtalt sig i en sag omkring ekspropriation i Roskilde.

- Det er stærkt underholdende, når vores egen retspolitiske ordfører bevæger sig ind i sagen om Roskilde Festivals påståede bestikkelse af Roskilde Kommune, skriver borgmester i Greve Hans Barlach (K) og byrådsmedlem i Roskilde Lars Lindskov (K).

De erkender, at det på overfladen kan se problematisk ud, men understreger samtidig, at de mener, kommunale juridiske rådgivere har bedre forudsætninger for at vurdere sagen.
- Det er dybt tragisk for folkestyret, når folketingsmedlemmer på den måde går ind og udtaler sig i emner og sager, de ikke er ordentlig inde i, skriver de.

- Det er uden tvivl nødvendigt for Tom Behnke at samle politiske point til de skrantende Gallup-målinger for vores parti, men det er ikke kønt at se en retspolitisk ordfører opføre sig som kollegerne i Hviderusland og andre Mickey Mouse-regimer, skriver de videre.

Baggrunden for sagen er, at Roskilde Kommune har overtaget et stykke privat ejendom fra et privat gartneri for at stille det til rådighed for Roskilde Festivalen. Jorden, som tilhører gartneren, eksproprieres til en værdi under den pris, som ejeren kræver.

Det sker, selvom festivalen uden problemer de seneste år har lejet grunden til festivalbrug. Samtidig forærer Roskilde Festivalen to fodboldbaner til en sportsplads i Roskilde.
Tom Behnke (K) mener, der er tale om et lovbrud og har stillet spørgsmål om det til justitsministeren:

- Det er virkelig groft, og for mig at se er der tale om bestikkelse, både for festivalen som giver, og kommunen som modtager, siger han til Roskilde Avis.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere