Hovedstadens folk vil ikke arbejde vest for Storebælt

Borgere i Region Hovedstaden vil hellere arbejde i USA eller Canada end på den anden side af Storebælt. Erhvervsorganisation er bekymret.

Hvis du bor i Region Hovedstaden, så kunne du måske godt se dig selv arbejde på den anden side af atlanten.

I hvert fald svarer 32 procent af de adspurgte i en undersøgelse, YouGov har foretaget for Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum, at de godt kan se sig selv arbejde i USA eller Canada.

Men anderledes ser det ud, når man spørger, om folk kan se sig selv arbejde på den anden side af Storebælt.

Her er Århus og omegn det område der scorer højest - 21 procent af de adspurgte kan godt se sig selv arbejde i det område.

Ser man på svarene fra den vestlige del af landet, er mønstret stort set det samme. Der er flere, der svarer, at de kan se sig selv arbejde i Nordamerika end øst for Storebælt.

Lav mobilitet er bekymrende

Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv, er bekymret over rundspørgens resultater.

- Det er en kæmpe udfordring for et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen er høj. Mangel på arbejdskraft er i forvejen med til at bremse virksomheder i at indfri de ønsker, de har om at opretholde deres aktivitetsniveau eller øge det. Derfor er det et problem, at folk ikke vil flytte efter, hvor jobbene er, siger han til Momentum.

Også i Kommunernes Landsforening giver den lave mobilitet blandt danskerne anledning til bekymring. Her mener Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg-borgmester, Soc.dem., og formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, at mangel på kvalificeret arbejdskraft står i vejen for vækst i yderområderne.

- Vi har brug for, at danskerne generelt bliver mere mobile og parate til at flytte sig, hvis der dukker et spændende job op i en anden landsdel. Men især højtuddannede er vigtige, fordi de både bidrager til vækst og skabelsen af nye job, når de sætter deres kompetencer i spil i mindre og mellemstore virksomheder, siger han til Momentum.

Øverst i undersøgelsen ligger Storkøbenhavn, hvor 69 procent af de adspurgte i Region Hovedstaden godt kan se sig selv arbejde, skarpt efterfulgt af København og Frederiksberg med 66 procent.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

krydstogtskib

Overborgmester og kulturborgmester uenige om antallet af krydstogtskibe

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

20_percent

playAntallet af tomme butikker i København er på højeste niveau i 18 år - frygteligt, siger borgmester

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere