Egedal kan se frem til flest ældre

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Egedal er den kommune i Nordsjælland, der kan se frem til den største vækst i antallet af ældre i 2025.

At antallet af ældre i Nordsjælland stiger, er noget de fleste efterhånden er bekendt med. Til gengæld er der stor forskel på, hvilke kommuner der vil opleve den største vækst i antallet af ældre borgere. Det skriver sn.dk.

En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der i Egedal i år 2025 vil være 69,4 procent flere ældre over 75 år. I Rudersdal vil der til gengæld kun være 25,9 procent flere mennesker i samme aldersgruppe.

Kommunernes Landsforening har i den forbindelse foretaget en rundspørge blandt de forskellige kommuners økonomichefer, og her svarer næsten tre ud af fire kommuner, at de forventer højere driftsudgifter i 2018, og at det er på ældreområdet, at der vil være det største pres.

Flere ældre - ikke flere penge

Selvom driftsudgifterne i de fleste kommuner ser ud til at stige, så er der ikke udsigt til flere penge til at løse opgaven. Det siger Karsten Søndergaard, der er borgmester for Venstre i Egedal Kommune, til Frederiksborg Amts Avis.

- Vi har siden 2014 effektiviseret for 125 millioner kroner, fordi vi forventer større driftsudgifter. Samtidig har vi en vision om et sundt Egedal, hvor de ældre er selvhjulpne og i gang så lang tid som muligt, samtidig med at vi italesætter frivillighed. Det kan være frivillige borgere som er med i dagligdagen på en demensenhed eller lignende. Befolkningens alderssammensætning er kommunens største udfordring. Ser vi alene på de plus 80-årige, så vil der være tre gange flere om 10 år. Fra 300 i dag til 1000 i 2027, siger han til avisen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

nybyggeri sluseholmen

Flere og flere københavnske boliger er uden bopælspligt

Genåbning i Køge mandag d. 1. marts

Rød løber, blomster og tårer: Sådan foregik genåbningsfest i Køge

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

def_thumb,50_percent

playGodhavnsdreng vil donere sine erstatningspenge: - Det er penge til børnene

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere