Analyse: Nordsjælland vinder på regeringens politik

Omprioriteringsbidrag og fastfrysning af grundskyld er blandt de tiltag, der kommer kommunerne i Nordsjælland til gode, viser analyse.

Efter folketingsvalget for snart et år siden lovede regeringen at skabe mere balance mellem land og by.

Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) konkluderer nu, at store dele af den førte politik er kommet borgerne i de rige nordsjællandske kommuner til gode.

Det skriver Ugebrevet A4.

- Regeringens løfte om at gøre noget for landdistrikterne er mere ord en handling. Man kan godt få øje på nogle politiske initiativer, men det, man har gennemført, trækker den anden vej, siger direktør i AE Lars Andersen.

Ifølge analysen, kan specielt omprioriteringsbidraget, der hvert år frem til 2019 tager en procent af kommunernes budgetter, få udflytningen af statslige arbejdspladser til at virke som en bagatel.

Vælger regeringen og dets forligsparter ikke at tilbageføre midler til kommunerne i 2018 og 2019, vil kun to kommuner have flere offentlige arbejdspladser på grund af udflytningen.

Også fastfrysningen af grundskylden giver den største gevinst til nordsjællænderne: I Lyngby-Taarbæk betyder fastfrysningen af grundskylden for eksempelvis at en husejer i gennemsnit sparer 1.690 kroner om året, mens det i Tønder er 30 kroner.

Analysens konklusioner vidner ifølge Socialdemokratiets landdistrikts- og øordfører, Magnus Heunicke, om, at regeringen gør ondt værre.

- Vi har en regering, som ikke bare sidder på hænderne, men aktivt i sin fordelingspolitik har sat turbo på den skævvridning, som vi har sloges mod i lang tid, siger den forhenværende minister til Ugebrevet A4.

Men regeringspartiet er slet ikke enig i kritikken.

- Det, som borgerne i landdistrikterne kan se, er, at regeringen er kommet med 120 initiativer, hvor den tidligere regering ikke kom med ét eneste reelt forslag, siger landdistrikts- og øordfører for Venstre, Thomas Danielsen, til Ugebrevet A4. 

Han hæfter sig blandt andet ved liberaliseringen af planloven, afskaffelse af NOx-afgiften og landbrugspakken som tiltag, der vil styrke udviklingen i landdistrikterne.

Heller ikke finansordfører for Dansk Folkeparti René Christensen kan se problemer ved de tiltag, de har lagt stemmer til. Han peger blandt andet på værdighedsmilliarden, som skal sikre bedre service til ældre i kommunerne.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere