200 opfordret til isolation: Udbrud med ny britisk coronavariant

Der er fundet smitte med en britisk coronavariant, som har nedsat følsomhed for antistoffer, på virksomhed i hovedstadsområdet.

Der er konstateret smitte med den nye britiske coronavariant, der også har nedsat følsomhed over for antistoffer, på en virksomhed i hovedstadsområdet.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed mandag på Twitter.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har iværksat intensiveret smitteopsporing, og mere end 200 nære kontakter og deres nære kontakter er blevet opfordret til isolation og test. Udbruddet er under kontrol, skriver styrelsen.

Artiklen fortsætter under tweetet

Mere modstandsdygtigt overfor antistoffer

Den nye variant af coronavirus er stort set den samme, som den britiske variant, B117, som i øjeblikket er den mest udbredte variant i Danmark.

Forskellen er, at den nye variant har en mutation, som hedder E848K. Mutationen gør, at virusset er mere modstandsdygtigt over for antistoffer.

Det betyder ikke nødvendigvis, at vaccinen mod covid-19 ikke virker mod denne mutation. Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er det noget, som forskere stadig forsøger at afklare.

I opslaget på Twitter oplyser styrelsen ikke, hvilken virksomhed i hovedstadsområdet, der rer ramt af udbruddet, eller hvor virksomheden præcist ligger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik