Oplev naturen: Sådan tapper du selv vitaminbomben birkesaft

Lorrylands skove er ved at gøre sig klar til foråret.

Træerne er nemlig i gang med det, man kalder for saftstigning. I forårsmånederne begynder træer som birk og ahorn at sende næringsstoffer ud i deres grene til bladene, der snart vokser frem. Og udover at gøre skoven smuk og grøn, så kan saften også blive til en spændende oplevelse for både voksne og børn.

Derfor er vi taget ud i en af Lorrylands mange skove sammen med naturvejleder Mette Milner Raun for at lære mere om, hvordan man tapper birkesaft.

Tap din egen birkesaft

At tappe birkesaft er både nemt og sjovt, og så kan hele familien sagtens være med. 

Først og fremmest gælder det om at finde det rigtige træ til tapning. Birketræet skal nemlig hverken være for gammelt eller ungt. Træet skal nemlig være over 10 meter højt, og så skal stammen gerne have en diameter på 12-14 centimeter. 

For at vurdere om træet er højt nok, kan en voksen stille sig ved træet med armene i vejret, imens børnene ser, hvor mange gange den voksne kan være på træets højde. Kan den voksne være der fem gange, er træet stort nok. Et voksent menneske med armene i vejret er nemlig omkring to meter højt. 

Når man har fundet et godt træ, klipper man en gren af et stykke fra træstammen. Grenen må ikke være tykkere end en til to centimeter. Er den større, er der nemlig en risiko for, at man skader eller svækker træet.

Bagefter sætter man en flaske på den afskårne gren, og binder den fast med f.eks. sejlgarn. Herefter vil birkesaften langsomt dryppe fra grenen. I de kolde måneder, kan det godt tage et stykke tid for saften at komme ud, men faktisk kan man få op mod en liter saft i døgnet.

I de offentlige og kommunale skove er det tilladt at klippe grene og kviste af løvtræer som birk, ahorn og eg. Det er dog ikke tilladt at klippe grene af nåletræer som fyr og gran. Og så skal løvtræerne være mindst 10 meter høje, før man må klippe grene af dem. Derudover må grenen ikke være tykkere end to centimeter, ellers kan man skade træet. 

Har man birketræ i egen have, kan man i stedet gøre brug af en anden metode. Ved at bore et hul i træet cirka 70-80 cm oppe fra jorden, kan man nemlig få lidt mere saft.

Hullet behøver ikke være dybere end 6 centimeter. Saften er nemlig i de ydre lag. Bagefter fører man en slange ind i hullet og tapper birkesaften derfra. På den måde kan man faktisk få op mod ti liter saft i døgnet. Får man mere saft, end man kan drikke, så kan birkesaft sagtens fryses.

Det er vigtigt, at man ikke tapper saft fra det samme træ flere år i træk. Birketræet skal gerne have en pause på to-tre år imellem hver tapning. Derudover er det vigtigt, at man husker at lukke hullet igen med en trædyvel. Dyvlen skal være helt plan med træets overflade. Det beskytter både træet mod sygdomme, og hjælper det med at hele.

Hvis saften, der kommer ud af birketræet er uklar, skal man ikke drikke den, men i stedet bore et nyt hul. Uklar saft er nemlig et tegn på bakterier.

Birkesaft er vitaminbombe

Selvom birkesaft består af 98 procent vand, er den faktisk noget af en vitaminbombe. De sidste to procent af saften er nemlig en blanding af sukker, mineraler og vitaminer. Derfor kan birkesaft ligefrem være sund at drikke. 

I Skandinavien og i de baltiske lande er birketapning og kærlighed til saften en gammel tradition. I danske tekster fra 1700-tallet beskrives smagen som ”ikke helt uliflig”. Og udover at smage godt, så mente man faktisk også, at saften kunne hjælpe mod alskens dårligdomme som f.eks. hårtab.

I dag bliver dansk birk hovedsageligt brugt til brænde, men sådan har det ikke altid været. I gamle dage brugte man faktisk næsten hele træet. Træet blev brugt til møbler, mens grenene blev lavet til koste, og både rod og bark blev brugt til fletværk. Og så er der tilmed et sagn om birketræerne.

Hvis du har lyst til at høre historien, om hvordan birketræet fik sin farve, kan du høre Naturvejleder Mette Milner Raun fortælle den her.

Birken er ikke det eneste træ, der har en saftstigning. I foråret sender alle løvtræer nemlig mineraler og vitaminer op til deres blade. Bl.a. ahorntræer er kendt for deres saft, som også bliver lavet til sirup. Mange af de ahorntræer, vi har i Danmark, egner sig dog ikke så godt til at blive tappet, som dem i de nordamerikanske skove. Det er nemlig forskellige arter. 

Hvis I selv kunne tænke jer at smage birkesaft og måske også lave birkesirup til næste omgang pandekager, er der ikke andet for end at komme ud og tappe jeres egen saft. 

Man kan nemlig kun tappe birkesaft fra marts til maj, hvor saftstigningen slutter.