Københavnere mest nærige med nytårsknaldet

Mens københavnerne holder igen, så planlægger indbyggerne i Region Sjælland at bruge mest på fyrværkeri

Når danskerne i disse dage suser ud for at købe fyrværkeri, så er der stor forskel på, hvor mange penge folk fra forskellige dele af landet bruger på indkøbet. Dansk Erhverv har undersøgt danskernes fyrværkeriplaner, og konklusionen er klar: Indbyggerne i Region Hovedstaden er dem, der bruger færrest penge på raketter og batterier, mens folk med adresse i Region Sjælland bruger mest.

Dansk Erhverv har spugt folk, hvor meget de regner med at bruge, og i Region Hovedstaden landet tallet på 115 kroner, mens folk i Region Sjælland satser på noget mere - de planlægger nemlig at brug 199 kroner. Landets øvrige regioner placerer sig et sted mellem de to tal.

Hovedparten af de adspurgte - 75 procent - regner med at bruge samme beløb som sidste år, mens syv procent siger, at de vil bruge mindre.  Alligevel bliver det samlet til en hel del, for Dansk Erhverv forventer, at danskerne samlet fyrer 400 millioner kroner af på fyrværkeri.

Måske ikke så overraskende - mænd vil bruge flere penge end kvinder, når det gælder fyrværkeri. Adspurgte mænd regner med at bruge 187 kroner , mens kvinderne holder bedre på pengepungen og vil bruge 108 kroner.

Og så viser undersøgelsen i øvrigt, at partifarve også har indflydelse. Folk, der stemmer på blå blok, vil i gennemsnit bruge 198 kroner, mens rød bloks vælgere kun vil bruge 107 kroner.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20210113-131730-5-1920x1280we

Kan tage flere dage: 100.000 borgere skal fortsat koge vandet

skibe københavn

Med Lynetteholm følger en farlig indsejling for store skibe og fritidssejlere

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere